Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 283
Da Liget var indhyllet i Thallis og lagt i den flade,
uhøvlede Kiste, blev der kaldt paa Onkel Marcus og
hans to Sønner. De rejste sig grædende og gik ud for at
give den Døde Sokkerne paa og bede ham Mechilo)).
Laaget blev lagt paa Kisten, og der raabtes: Zu Halvaio !?)
Ligfølget løftede Baaren paa Skuldrene og satte sig i
Bevægelse ud til Kirkegaarden, medens Gabben3) gik om-
kring i Skaren og raslede med Fattigbøssen, under Raa-
bet: Zedoko tatzil mimoves!«)
Ved Indtrædelsen paa Kirkegaarden mellem de smaa
rimfrosne Træer, blev Baaren sat ned paa Jorden, man
sluttede Kreds og fremsagde dæmpet og monotont Bøn-
nen: Hazur tomim poalaus), hvorpaa man stille bedende
igjen tog den paa Skuldrene og bragte den til Graven,
under Bønnen: Jauseif beseiser eljauns).
Om den lille Jordhøj og Graven sluttede man atter
Kreds. Under dyb Tavshed blev Laaget skudt tilside, og
en lille Pose med Jord lagt under den Dødes Hoved.
Laaget blev skruet til, og Kisten sænkedes i Graven.
Udenfor brølede man: Blodsuger! Jødesmaus! og kastede
med Stene og hylede derpaa under Politiets Stokke. En
Sten naaede ind til Graven og faldt paa Kisten; den
gav en dump Klang, det var, som Liget vaandede sig.
En tillukket Hængelaas blev kastet i Graven som Tegn
paa, at ved denne Begravelse skulde al videre Dødelighed
være tillaaset, hvorpaa Onkel Marcus traadte frem og
kastede de tre første Spadefuld Jord; efter ham fulgte
hans to Sønner, derpaa de øvrige Tilstedeværende. Saa-
snart En havde kastet Jord, gik han ud af Kirkegaarden
og toede sine Hænder i Gaarden.
Da Alle vare borte, blev en Eneste staaende ved Gra-
ven; det var Levy.
Han saa i nogen Tid efter de Bortdragende, og da han
var ene, foldede han Hænderne og bad en stille Bøn.
Derpaa tog han lidt Jord af Graven og gjemte det paa
sit Bryst.
1) Om Tilgivelse, for det Onde, de mulig havde gjort ham i levende
Live. 2) Til Ligfølge. 3) Formanden for Ligfølgeselskabet. 4) Velgøren-
hed frelser fra Døden. 5) Skaberens Gjerninger ere oprigtige. %) Han,
som throner i Evighedens Skygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>