Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Tømmerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
modige Onkel Haanden ud og raabte: ,,Velkommen, mine
Venner!" Men Mandskabet i den første Baad blev liggende
paa Aarerne, indtil den anden Baad havde indhentet den;
derpaa blev Aårerne rejste i Vejret, Sømændene aftoge de
blanke, sorte Hatte, og et tre Gange gjentaget Hurra run-
gede ud over den stille Bugt. Nu kunde Onkels Folk, der
stode i Baggrunden, ikke holde sig længer, det maatte saa
stride mod Respekten eller ej. Butikfolk, Gaardskarle,
Kuske og Røgtere sendte Matroserne tre ligesaa rungende
Hurraer til Gjengjæld, til Bevis paa, at de ogsaa havde Del
i Glæden. Min gamle Brumbasse af Onkel var saa rørt,
at han rent glemte at holde den Tale, jeg havde ham mis-
tænkt for at have forberedt sig paa hele Eftermiddagen.
Imidlertid vare Matroserne stegne i Land og havde op-
stillet sig i Række under Styrmandens Anførsel. ,,Nu et
Hurra for vor Kapitajn, Manne!" sagde Styrmanden, ,,0g
saa Kurs efter Vinankeret!f’ Et nyt, mægtigt Hurra lød,
endnu et, og endnu et, hvorpaa Toget satte sig i Bevæ-
gelse under Larm og Jubel. Onkel gik saa stille og bleg
som om han fulgte Lig; engang imellem gjorde han en
ærgerlig Bevægelse, som om han skammede sig over sine
Følelser; men det hjalp ikke, hvergang han saa paa Kapi-
tajnen og Matroserne, trak det igjen i Ansigtet, og da
han kom op i sin Stue, satte han sig paa en Stol og lagde
Panden mod Bordet.
Jeg kunde ikke nægte for mig selv, at det stille Kræm-
merliv dog ogsaa havde sin Poesi, og denne Aften ønskede
jeg mer end een Gang, at jeg ikke var Student, men Kjøb-
mand,
Nu gik det løs i Borgestuen. Matroserne sang og drak
og vare som hjemme og respekterede slet ikke det ældre
Krav, Husets Karle troede at have paa Husets Piger, og
Husets Piger lode til aldeles at have glemt Karlene. Jeg
troede at kunne se paa disse, at de inderlig fortrød de
Hurraer, hvormed de havde hilst Gjæsternes Ankomst.
Tilsidst, da Matroserne gjorde dem det altfor broget, gik
de fortrædelige tilsengs. Men Matroserne, der havde været
i Spanien, syntes slet ikke at være misfornøjede med
denne sjællandske Maade at vise Skinsyge paa.
Men slige Scener vare saa sjeldne i Onkels Hus, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
