Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Tømmerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS 311
Vænge; men i næste Øjeblik var det forsvundet, og jeg var
tilbøjelig til at tro, at jeg havde set fejl.
Min Onkel ytrede ingen synderlig Lyst til at gaa videre
og gjennemsøge Brædestablerne og jeg ikke heller; thi,
om jeg end havde endnu et Skud i Geværet, er det dog
selv i heldigste Tilfælde, ikke videre behageligt at kom-
me i Haandgemæng og skyde et Menneske for et Stykke
Tømmers Skyld. Saaledes vendte vi da om, og denne Nats
Æventyr var tilende.
Næste Morgen blev Hundens Saar undersøgt. Det viste
sig da, at en Kugle havde berørt Hovedet og taget lidt af
Hovedhuden bort; men forresten var Hunden kun bleven
lammet ved Rystelsen, og Dyrlægen gav til min store Glæde
”" Haab om dens Helbredelse. Den blev baaren op i Borge-
stuen og lagt paa en gammel Dyne, og den største Stilhed-
blev paalagt Folkene, naar de spiste, for ikke at forstyrre
Patientens Slummer.
Som jeg længere op ad Dagen stod foran Hunden, der
laa med halvaabne Øjne, ligesom i Dvale, kom Nogen
gaaende, og jeg bemærkede, at Hundens Øjne pludselig
aabnedes helt og lyste af Raseri, og at den gjorde et
frugtesløst Forsøg paa at rejse sig. Jeg vendte mig hurtig
for at se, hvem det var. Det var da ingen anden end den
ene af Onkels Svende;. han gik forbi uden at se til
Hunden; men netop denne tilsyneladende Ligegyldighed i
Forening med Symptomerne hos Dyret vakte en Mistanke
hos mig, og jeg besluttede at lægge Mærke til Svenden i
al Stilhed.
Det var en høj, velvoxen Fyr med et kjækt og smukt
Ansigt. Han plejede at styre en af Onkels Sejlbaade i en
Storm ligesaa rolig, som han afvejede et Pund Kaffe;
jeg havde set ham skyde en Maage i Flugten med samme
Sikkerhed, som han i Magasinet afhuggede et Stykke Stang-
jern. Paa Borgerballerne var han, om just ikke en kom-
plet fin og gentil Kavaler, dog en rask og beleven Danser.
Skjønt Onkel i Almindelighed ikke kunde lide de ,,kjø-
benhavnske Fyre", hvorved han forstod de Svende, der
havde Sands for Andet end Disken, Kontoret og Tømmer-
pladsen, hørte jeg ham dog ofte omtale denne Svend som
den flinkeste og paalideligste, han nogensinde havde havt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
