Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Rullestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
Skade, sagde han: ,,Men, Lodvig! hvad er det for Spilo-
per?" — Jeg svarede grædende, at jeg var ganske uskyldig;
ligesom jeg stod allerbedst, var der kommet Noget lige-
som Ild, og det havde brændt mig. — ,,Vil han nu lade
være at lyve, Lodvig! Jeg saa jo godt, at Han futtede med
Troldkærlinger.”" — ,,Kjære, rare Ole!" bad jeg; ,,sig ikke
Noget til Tante." — Nej," svarede Ole, jeg ”skalkikke
bringe Ham i Fortræd.’" — Men hvad skal jeg sige til
Tante?" sagde jeg og begyndte igjen at græde. Ole be-
tænkte sig lidt; derpaa sagde han: ,,Han kan sige, at Han
faldt i Vandet, og at jeg trak Ham op." — ,,Ja, men Ole,
jeg tør heller ikke falde i Vandet." — Ole betænkte sig
igjen: ,,Saa sig da, at jeg kom til at skubbe Ham i Van-
det." — , Ja, men Ole, saa faar Du saa mange Skænd.”"
— ,Det kan være det Samme," svarede Ole; ,,Han maa
gjerne sige det, naar Han vil love mig, at Han ikke tiere
vil gaa og futte med Krudt."
Det Offer, Ole bragte mig, syntes mig at være det
største, det ene Menneske kunde bringe det andet. Jeg
vidste fra den Tid af ikke alt det Gode, jeg skulde gjøre
ham; jeg var altid hos ham i Brænderiet, gik Ærinder
for ham, tappede Øl til ham, naar han var tørstig, og om
Søndagen bragte jeg min Kage fra Middagsbordet ud til
ham. Ole var ikke meget pæn og sagde ikke: Det"er
næsten en Skam". Han spiste min.Kage til den sidste Bid,
tørrede sig med Bagen af Haanden om Munden, med en
Mine, som om han kunde spise mere, og spurgte derpaa:
»Det var dog vel Hans egen Kage, Lodvig? Han har da
ikke knebet den fra sin Tante?"
Engang gav jeg ham dog ogsaa et væsenligere Bevis paa
min Hengivenhed. Jeg kom ud i Brænderiet, og da laa
han og en anden Karl under en Bænk og sloges. Ole var
meget stærk; men den Anden var kommen bagfra og havde
spændt Ben for ham og holdt ham nu i Struben. Da
jeg saa Ole ligge der, ganske blaa i Ansigtet, blev jeg
næsten ude af mig selv; jeg løb til og tog Træskoen af
et af de fire Ben, der sprællede under Bænken, og slog
med den jernbeslaaede Hæl den anden Karl saa haardt
og saa gjentagende i Hovedet, at der kom Blod. Han lod
Ole fare og sprang op for at slaa mig; men ligesaa hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
