Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ONKEL OG HANS HUS.
——
En Sommeraften Kl. 11, Aar 1773, stod den gamle
Ludvig Falsen op af sin Seng, aabnede en af Vindues-
skodderne og stak Hovedet ud for at se, hvad det var
for et Spektakel, der blev holdt udenfor hans Hus. Han
opdagede da sin nittenaarige, yngste Søn, Johan, i et
voldsomt Slagsmaal med fire eller fem Butiksvende, som
efter nogle Minuters Forløb vare enten gjorte udygtige
till Kamp eller af andre Grunde forsvundne fra Valplad-
sen. Den unge Sejrherre nærmede sig den Skodde, der
listig var holdt paa Klem tilligemed Vinduet, og sprang
ind deraf, men følte sig i samme Øjeblik til sin store
Overraskelse sat udenfor igjen, hvorpaa følgende Ord
løde til ham: ,,Saa det er derfor, at Din fordømte Knægt
ligger og snuer til langt op ad Dagen! Og saa tror Du,
at Du kan snige Dig ind i Din Faders Hus og vise Tyvene
Vej! Rejs Fanden i Vold og kom aldrig mere for mine
Øjne, nederdrægtige, opløbne Døgenigt, som Du er!"
Efter disse Ord trak Faderens Nathue sig tilbage, og
Vindue og Skodde blev slaaet til. Overvældet af Skamfuld-
hed og Ærgrelse stod Johan i nogen Tid ubevægelig paa
det Sted, der for faa Minuter siden havde været Vidne til
hans Sejr. ,,Det var dog ogsaa forbandet, at den Gamle
skulde vaagne!’ sagde han endelig halv højt og gik bort
for at søge sig et Natteleje hos en af sine Kammerater.
Den næste Dag modtog Johan fra den uforsonlige
»Gamle" sin Mødrenearv, en Sum paa nogle hundrede
Rigsdaler, og drog dermed bort til en nærliggende Sø-
kjøbstad, hvor han etablerede sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
