Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
takkede Gavle, fremspringende Kanter og mørke Kroge,
har jeg begrebet, hvorledes der i Huset kunde opstaa
saa mange hemmelighedsfulde Sagn og Spøgelsehistorier.
De indskrænkede sig ikke til Tømmerpladsen og Pige-
kammeret. I Falstaffs Kammer turde Ingen ligge Julenat;
derfor bleve Butikfolkene oppe hele denne Nat og svi-
rede i Kontoret. I Stalden var der visse Spiltov, hvor
intet Dyr kunde trives; i Brænderiet kunde man henimod
hver af de store Festdage høre det mæske; gik man ind
og saa efter, saa stode Karrene ganske rolig med Dæksel
og Presenning paa, men saasnart man lukkede Døren,
mæskede det igjen. Saaledes havde hver Del af Husfol-
kene sit Sted, som de ansaa for det værste i Henseende til
Spøgeri. Jens Kusk paastod, at der var intet værre Hul i
hele Gaarden end det lille, mørke Skur, der laa ved
Indgangen til hans Lukaf. ,,Hver Aften, naar jeg kommer
fra Skænkestuen," sagde han, ,,kan jeg se gnistrende Øjne
og røde Tunger derinde. Jeg gaar forbi uden at mæle et
Ord; for det er ikke værdt at have at gjøre med det Skab.
Men Husbond, han kan gaa til det, ligesom jeg kan gaa
til Herkules, der er saa glubsk mod alle Andre. Hver
Aften, naar han i Mørkningen gjør sin Rundaf, stikker
han Hovedet ind i Skuret, og naar han gaar bort, lægger
han Hænderne paa Ryggen og gaar ganske langsomt op
i Kontoret."
Der var virkelig et Forhold mellem Onkel og det mørke
Skur eller Magasin. Onkel fortalte det selv saaledes:
»Dengang jeg etablerede mig her i Byen, kunde hele
mit Varelager rummes i det lille Magasin; men senere,
da jeg havde bygget den store Fløj paa Hovedbygningen,
flyttede jeg Alting ud deraf, og jeg lod ikke Andet blive
der end noget gammelt Skramleri, som jeg havde medtaget,
da jeg maatte forlade min Faders Hus.
Nogen Tid efter at jeg var bleven gift, og Fader for
længe siden var død, søgte jeg engang efter Noget — jeg
husker nu ikke, hvad det var. Efter at have gjennem-
rodet hele Huset, uden at finde det, faldt det mig ind at
se efter i det gamle Magasin. Jeg kan endnu den Dag
idag ikke begribe, hvordan det var kommet der; men
ligge der gjorde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
