Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
De vidste Alle, at Onkel skulde dø, og da de fik Be-
faling at komme op og tage Afsked med ham, pyntede
de sig som Julemorgen, naar de gik i Kirke.
En efter En gik de atten Karle ind og toge Onkel i
Haanden og sagde: ,,Farvel, Husbond." Karlenes haarde
sjællandske Ansigter saa flegmatiske og ligegyldige ud,
medens de stode og ventede i Dagligstuen; men da de
gik ud fra Onkel, holdt de Trøjeærmet for Øjnene og
hulkede.
Den næste Formiddag døde min Onkel.
Hele Byen fulgte ham til Graven; men hans Tjeneste-
karle bare ham. Et Par Studenter fra Kjøbenhavn gjorde
rigtignok nogle Bemærkninger, da de saa to af Røgterne
i røde Kofter være med ved Baaren og hørte de atten
Bønderkarle istemme Psalmen. Men, da de efter Jord-
paakastelsen toge Hatten for Ansigtet og derpaa stille og
blege forlode Kirkegaarden, bleve de to Studenter ganske
alvorlige.
Nogle Dage efter hørte jeg, naar jeg kom ud i Gaarden
eller i Brænderiet, Karlene sagte synge en Vise. Alle sang
den samme Melodi og de samme Ord. Det var en Sang,
som en af dem havde digtet om Onkel, og Omkvædet deri
var:
»Gud glæde ham udi Himmerig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
