- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
370

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aron og Esther - Schlaumo Zwicker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370 ARON OG ESTHER

SCHLAUMO ZWICKER.

Om Søndagen kom Schlaumo Zwicker op til Rabbi
Nathan for efter Sædvane at svikke (klippe) hans Skæg;
thi en from Jøde lader ingen Kniv gaa over sit Ansigt.
Schlaumo Zwicker hed egenlig Schlaumo Leib; han var
nemlig en Søn af Leib Zwicker, der havde drevet Pro-
fessionen, indtil han fik en stor Arv fra England. Sønnen,
der havde lært Kunsten i sin Ungdom, gjorde deraf en
Mitzvo ad: en Gud velbehagelig Gjerning; han svikkede
nemlig gratis de frommeste Mænd, hvorved han selv kom
i Ry for Hellighed og blev højt anset af de Ældre i Me-
nigheden. Men Ungdommen yndede ham mindre. Den
sagde om ham, at han var en Spiller og gik paa Spille-
huse. Spurgte man om Beviser, saa kunde de Unge ingen
tilvejebringe; thi de kunde jo ikke selv have set ham
paa Spillehuset; men saa sagde de, at man tydelig kunde
se det paa Schlaumo’s smaa Øjne og store, blege Mund.
Schlaumo havde virkelig en stor Mund; men han syntes
at anse den for en Skjønhed; thi han gjorde den endnu
større ved at knibe Læberne tæt sammen, saa at Mun-
den næsten naaede til Ørerne; men den onde Ungdom
sagde, at det gjorde han for at skjule, at han ingen
Tænder havde. Imidlertid indrømmede dog Alle, at Schlau-
mo Zwicker bed godt fra sig, naar det behøvedes, og i
det Hele havde en farlig Mund.

Schlaumo Zwicker bandt Servietten om Rabbi Nathan
og begyndte at klippe under dyb Tavshed; thi Schlaumo
havde den Egenskab, at han tav, indtil han blev spurgt,
ligesom en velfyldt Tønde holder tæt, indtil man drejer
Tappen.

Endelig gjorde Rabbi Nathan Begyndelsen med det sæd-
vanlige Spørgsmaal: ,,Was gut Hriddischz) in der Stadt?”

»Nyt?’ sagde Schlaumo; ,,godt Nyt? Hvad ved jeg? I
vor Tid hører man intet godt Nyt. Ondt Nyt er der nok
af, skjønt det er allerede gammelt.”

»For Guds Skyld!" raabte Rabbi Nathan, ,,hvad er sket?”

1) Nyt. — Forf. vil her bemærke, at de følgende Samtaler maa tænkes
holdte paa Tysk og Hebraisk. For den kristne Læsers Skyld gjengives
de, saavidt muligt, paa Dansk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free