- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
392

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For otte Skilling Hvedebrød - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392 FOR 8 SKILLING HVEDEBRØD

»Det kan gjerne være, Richard! Maaske er Du alvorlig
nok i Sindet til at kunne finde Behag i en gammel Mands
Selskab. Men Du kan ikke fortænke mig i, at naar jeg
tænker paa vort Forhold, synes det mig, at jeg har stiftet
det af Egennytte. Hvad er det; jeg har gjort for Dis Al
Dine Øjne er det maaske store Ting; men for mig er det
dog saa lidt! Har jeg for Din Skyld maattet paalægge
mig det allerringeste Savn? Og hvilken Fordel har jeg
ikke havt af Dig! Du har gjort mig tyve Aar yngre;
medens jeg troede at føre Dig ind i Livet, var det” Dig;
som førte mig; Du har vidst at gjøre mig gamle Mand
til Deltager i Dine Jevnaldrendes Selskab, jeg har jo
været ret som et Træ, der begynder at blomstre paany
om Efteraaret — naar jeg tænker paa det forløbne Aar,
er jeg ikke istand til at begribe, hvorledes jeg skulde have
holdt det: ud uden Dig."

»Naar det kommer til Stykket, er Legationsraaden end-
ogsaa i min Gjæld for Kost og Logi!"’ raabte Richard
muntert; ,,jeg skal ikke undlade at sende Nytaarsregning.”"

»Ja, ja, Richard, send Nytaarsregning! — Kom, lad os
gaa tilbords, lad os gaa ind i det lille, hyggelige Værelse,
hvor vi saa tidt have været glade.”

Richard saa forskende paa sin Velgjører og fulgte ham
tavs; men, da den gamle Mands Øjne, idet han tog Plads,
langsomt vandrede rundt i Værelset og med et Udtryk
af Inderlighed dvælede ved alle Omgivelserne, udbrød
Richard ængstelig: ,,Men, for Guds Skyld, er der ind-
truffet Noget? Hvad betyder denne Vemodighed, der er i
Deres Stemme og Deres Blik?”

Legationsraaden fyldte sit og Richards Glas og sagde:
»Drik, Richard! Lad os drikke paa et lykkeligt Gjensyn!’

»Gjensyn?’ raabte Richard blegnende, ,,skulle vi skilles,
Fader?”

»Ja, min Søn! Ja, vi maa skilles, men jeg haaber, kun
for en Tid. — Forhold, hvorom jeg idag har faaet Under-
retning, gjøre mig det. til…Pligt at rejse bort: SEJ
rejser til Brasilien.”

»Til Brasilien!"

»Du glemmer at klinke med mig paa et lykkeligt Gjen-
syn," sagde den gamle Herre og forsøgte at smile.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free