Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For otte Skilling Hvedebrød - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 FOR 8 SKILLING HVEDEBRØD
»Ja,” svarede Ditlev Blok; ,,det stille Vand har den
dybe Grund, ved Du nok. Men det er da egenlig Din
Skyld Altsammen."
»Hvad? Min Skyld? Hvordan da?"
»Ja, Du har da i Grunden baade mig og den stak-
kels Adalbert Johnsen paa Din Samvittighed.’”
»Men hvorledes det, i Himlens Navn! Er det Spøg
eller Alvor?”
»Det er saadan Noget af begge Dele," sagde Ditlev Blok.
— ,Den Lykke, Du gjorde ved den gammelagtige Per-
son i Kirsebærgangen, gjorde os begge To forstyrrede i
Hovedet. I Førstningen standsede jeg, hvergang jeg gik
forbi Pletten, og sagde blot: Her var det! Men lidt efter
lidt beskæftigede jeg mig mere og mere med denne Be-
givenhed og kunde tilsidst slet ikke faa den ud af Tan-
kerne; jeg blev kjed af mine Informationer, jeg havde
ikke Ro nogensteds. Den stakkels Adalbert, der altid havde
havt et svagt Hoved, gik det nok endnu værre; jeg mødte
ham stadig dernede, jeg tror, han gik og ventede paa, at
Lykken skulde komme til ham paa samme Sted, hvor
den var kommen til Dig. Men dengang Du saa rejste og
vi saa Dig gaa ombord — jeg husker det saa tydelig:
Du havde en ny, graa Rejsekappe, som stod aaben, og
indenfor hang Tobakspungen i et Skjærf om Livet; Du
havde Kaskjet paa og en stor sølvbeslaaet Merskums-
pibe i Haanden og saa saa kjæk og lykkelig ud — da
blev det rent galt, jeg fik saadan en glubende, rasende
utaalmodig Begærlighed efter at gjøre Lykke, jeg kunde
have begaaet en Forbrydelse; undertiden, naar jeg gik
forbi en Guldsmedebutik, blev jeg ganske bange for mig
selv og maatte skynde mig at komme bort for ikke at
gjøre Indbrud ved højlys Dag..."
»Men Adalbert?f" udbrød Richard spændt, ,,han kom
da ikke i en saadan Ulykke?...”
»Nej, stakkels Fyr, dertil havde han for lidt Mod.
Men nu skal Du høre: En Dag træffer jeg ham i Bredgade
staaende udenfor Schimmelmanns Palais og betragte Byg-
ningen. ,,Hvad ser Du efter, Johnsen?" spørger jeg og
slaar ham paa Skulderen. — ,,Det Palais var værdt at
(7;
eje," svarer han uden at se sig om. — ,Lad de Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
