- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
486

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Phantasibilleder af Livet - II. Maskeraden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 MASKERADEN

det aldrig! ... jeg kan ikke taale at tænke paa, at en
Anden skulde have hende, naar jeg husker det Smil ...
de Øjne ... det Ansigt ... den nydelige, yndige Skab-
ning ... Den Moder! den Moder! det er en brav Kone,
det Ansigt lyver ikke ... og saa anstrengt, som hun ar-
bejder tilligemed Datteren! ... Der maa ikke vederfares
den Moder noget Ondt! ... det Pigebarn maa ikke komme
paa gale Veje! ... Hvis jeg engang saa hende løbe paa
Østergade ... aa, jeg kan blive rasende ved at tænke
det tabt

Blodet strømmede atter til Hjertet, men med større
Heftighed end før; en Domino, der lignede hende, gik
atter forbi. Han skyndte sig hen til hende og skrev
hende i Haanden; men hun rystede paa Hovedet, og
han saa nok, at han havde taget fejl.

»Naa, bedrøvelige Ridder, er Du endnu paa Post?”
sagde den Maske, der før havde tiltalt ham, og gik leende
forbi.

»Hvor Alt her er væmmeligt! flau, tankeløs, frivol Spøg!
De dumme Masker glo paa En saa hjerne- og hjerteløst.
Det dumme Springvand pladsker og jadsker i Et væk,
og jeg var tilfreds, at Musikkorpset maatte blæse sig
Lungerne ud ...’ — Han drog et dybt Suk: et Par gik
fortrolig hviskende forbi og gav sig til at spadsere op
og ned i en af de smalle Gange. ,,Marie er meget smuk-
kere — kunde jeg saadan gaa med Marie! ... Er hun
her, eller er hun her ikke? Er hun ikke kommen, saa
er jo det Hele forbi imellem os :..…. og det"kanmdet
maa ikke være forbi! ... jeg har aldrig følt det for
noget Pigebarn, som jeg føler for hende ... jeg elsker
hende — — ja, ved Gud i Himlen, jeg elsker hende!"

Han foer afsted, ned ad Trapperne, fik sin Kappe
og sprang i en Vogn: ,,Store Grønnegade Nr. —" raabte
han til Kusken.

Han ringede med Heftighed fire Gange, og efter nogen
Venten ringede han igjen med lige Heftighed.

»Hvem er det?" lød det endelig oppe fra 3die Sal.

»Det er mig, kjære Madam Ingversen! Luk op, luk
mig endelig op!"

»Ih, Gud, hvad er der paafærde?”"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free