Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Verdensudstillingen i London 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 FRA VERDENSUDSTILLINGEN I LONDON 1851
bejde i deres Ansigts Sved for at erhverve Lys og lov-
bunden Frihed; aaben og gjennemsigtig lader den Verden
og hvad der er over Verden skue ind i sig og se. Man
ser — ikke just med Legemets Øjne —, at Grunden er
megen Lidelse og Selvfornægtelse, at Rigdommen efter
de menneskelige Vilkaar voxer op af saadan Bund for
efter Omveje at naa tilbage og formindske Lidelsen i
Verden. Vemodig-stolt betragter man derfor Herligheden,
som er fremgaaet af Kampen — en Kamp, hvori England
paa mange Maader gaar forud. Dette er et stort Monarki,
Solen gaar aldrig ned over dets Besiddelser og over dets
rastløse Arbejde. Skal ogsaa dette engang styrte ligesom
dets Forgængere, ligesom de, hvis Vælde det har arvet,
ligesom det Monarki, hvori Solen heller aldrig gik ned?
Hvo kan tro paa menneskelige Tings Fasthed, siddende
ved Ægyptens Ruiner, skuende paa Kredsløbet, hvori
Sesostris’s og Ptolemæernes Rige sank hen, hvori Alex-
anders Stad forgik, da Søvejen til Indien blev funden, for
atter at rejse sig og blive til en britisk Jernbanestation,
da Landevejen atter foretrækkes for Søvejen? Forgænge-
lighed er den Hieroglyf, som er skreven over Indgangen.
Men der er ikke Sorg i denne Forgængelighedstanke; far-
vel Ægypten, farvel Englands Storhed, om saa skal være,
jeg misunder kun dem, som senere skulle fødes og se
endnu større menneskelig Herlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
