Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maske-Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASKELYKKE 529
»Men jeg, jeg vil med god Samvittighed skue Deres An-
sigt!"
»Jeg giver tabt,” sagde hun.
»Og jeg, jeg venter altsaa at høre lykkelige Ord."
Om Søndagen, naar Kejseren holder Kirkegang, plejer
der at komme mange Mennesker op i Borgen og se
Hoffet. Jeg kommer der paa Søndag."
»Men hvorledes skal jeg gjenkjende Dem?"
»Vil De virkelig gjerne? Gjør jeg Dem en Glæde derved?”
»0Om De gjør!"
»0g vil De være tavs?”
I dette Øjeblik havde hendes Stemme noget saa Blødt
og tillige saa Udfordrende, det var, som om den for-
føreriske Skikkelse bragte et Bæger med berusende Vin
nær til mine Læber; jeg tror, jeg var i den Sindsstem-
ning, hvori Folk sælge deres Sjæl. Naar jeg ikke gav et
meget pathetisk Svar, saa var det, fordi jeg ikke vidste,
hvad jeg skulde sige; jeg nøjedes med at lægge Haanden
paa Hjertet, men det var da pathetisk nok.
»Velan,; jeg vil i Haaret bære en sort Blomst og i den
sorte Blomst en lille Sølvblomst.”
Og naar jeg ser Dem, maa jeg da hilse paa Dem?”
»De nøder mig bestandig til at sige Mere, end jeg øn-
skede: Ja, De har min Tilladelse til at hilse paa mig.”
»Og tiltale Dem?
»Min Gud, ja! Men De vil fortryde det. Glem hellere
denne Nat." 2
»Glemme den!" raabte jeg, idet jeg tænkte, at dette var
et uskyldigt Koketteri, en Forberedelse paa, at hun ikke
var smuk, for at jeg skulde blive desto behageligere over-
rasket, og jeg sagde til Afsked med triumferende Sikker-
hed: ,,Ved Kirkegangen!’"
»Ved Kirkegangen!" svarede hun, og denne Gang havde
det Gjækkende i hendes Stemme i den Grad Overhaand,
at jeg vilde have bedet hende gjentage Forsikringen; men
hun var alt i Vognen, jeg saa den hvide Haand trække
Vinduet hastig op, saa det klirrede, og Vognen foer afsted.
Hvor jeg var lykkelig den Nat! Du veed maaske ikke,
hvilken Magt en saadan tilhyllet, fin, ung Kvindeskikkelse
kan udøve, hvilken besynderlig elektrisk Strøm, der frem-
M. Goldschmidt i Folkeudgave. I 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
