Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Almuefest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Borgestuen, men sad stille hos vore Forældre, der syntes
og tavse og mismodige at stirre ind i Ilden, som
knitrede i den store Ovn.
Men næste Dag begyndte Festen igjen, efterat der hele
Natten var blevet sviret paa Kroen, og henad
Formiddagen lød pludselig Trompeterne ude i vor Gaard. „Gud
ske Lov, der er de!“ raabte vi Børn og kom næsten til at
græde af Glæde: Fader sagde: „Der er Ingen der har
havt Bud efter dem;“ men med et mærkelig opklaret
Ansigt trak han i Hast Støvlerne paa og gik ud og bød
dem Alle: „Glædelig Fest og velkommen!“ —
„Stig—af!“ kommanderede Cort Sørensen og tilføjede dæmpet,
men dog tydelig: „Kirstine Hansdatter er ikke hjemme!“
Men nu var der hos os dækket paa Kjøbstadvis,
og vor store Stue saa rigtig hyggelig og smuk ud.
Da Cort Sørensen kom marscherende ind i Spidsen for
Adjutanter og Musikkorps, raabte han pludselig: „Hold
Kjæft med Musiken!“ og i den største Tavshed stillede
Gaardmænd og Gaardmandssønner sig op langs Væggen,
og de forlegne Manerer passede underlig til de ridderlige
Dragter. Men den store Hjertelighed, som var i Huset,
gjorde lidt efter lidt sin Virkning, og Gjæsterne kom i
fuldstændig godt Lune, da der blev budt dem Sildesalat.
Denne simple Ret, der er saa velgjørende efter
Nattesvir, var dengang ukjendt i Byen, og en Brændevin,
hvorpaa vi selv havde sat Perikum, smagte overordenlig godt
dertil. Derhos var der Vin paa Karafler, i Stedet for som
i de andre Gaarde paa Flasker, og et lille Glas deraf tog sig
bedre ud end de andre Gaardes vældige Pæleglas.
Endelig kom en Budding, der stod i lys Lue, og nu toge
Gjæsterne Husets Børn paa Skjødet — om denne rene Ild
blev Gjæstevenskabet sluttet.
Da de red ud af Gaarden, raabte Cort Sørensen:
„Kirstine Hansdatter er hjemme!“ og dette Ord blev længe
efter i Valby brugt til at betegne, at man var bleven godt
beværtet.
Festen blev fortsat om Natten og næste Dag; men
paa denne tredje Festdag var Mænd og Karle ganske
askegraa i Ansigtet, rødøjede og hæse, vaklede paa
Hestene og maatte styrke sig med overordenlig megen Drik;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
