Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Don Cleophas - 3. Hvad Don Cleophas og Hr. Henrik videre saa fra Taarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DON CLEOPHAS 67
Staten ansatte ham i et civilt Embede, og med Alt, hvad
han ved den største Anstrengelse trods sin Svagelighed
kunde fortjene, har han havt en aarlig Indtægt af 900
Ra
yDetler ikke meget for en Familie’1 vore” Tider," be-
mærkede Hr. Henrik.
»Han kunde jo leve som Bonde," svarede Don Cleophas
med et særeget Smil.
»ih, Hr. Don Cleophas, De skulde se ovre hos os;
der er mange Fruer, som ikke kan kjøbe de Baand,
som Bønderkonerne kjøbe.”
»Naa, ja, jeg sidder ikke her paa Taarnet for at dispu-
tere mes Han tog i alt Fald Livet; som det var givet
ham, sled af alle Kræfter for det, han ansaa for det
Nødvendige; men saa havde han den for Jer Mennesker
usædvanlige Styrke, aldrig at klage i sine Børns Nær-
værelse, men altid være glad med dem og, saa tidt der
var Anledning, tale til dem om, hvor stort og hæder-
fuldt det er at hengive sig og dø for Fødelandet. Bør-
nene have under Husets Savn og Sorg, som de godt følte,
indsuget en Alvor, men tillige en Stolthed og Beundring
af Faderen, der hæver dem over det Sædvanlige. Nu
ligger han og skal dø. Den ømme Følelse, han har ved
at skulle forlade Kone og Børn hjælpeløse, gjennem-
trænger hans hele Tilværelse og udstraaler fra ham.
Børnene inddpikke den uden at vide deraf, og derved
faa de den Gave at blive stærke og lykkelige. Altsom hans
Øje brister, ser han deres Fremtid og smiler af Lyk-
salighed — saa! nu saa han det Højeste, nu græde de
over hans Lig."
»0’f — hviskede Hr. Henrik, som om han var bange
for at forstyrre dem — ,hvor han er smuk, den blege,
skæggede Mand! ak, hvor dejlig .... Men i Værelset ved
Siden af staar et Menneske med den lykkeligste Mine
for Spejlet og tager hvidt Halstørklæde paa!"
»Ja," svarede Don Cleophas, ,,det er deres Logerende;
han er ogsaa et lykkeligt Menneske. Der var en fornem
Person, som behøvede et dumt Menneske, kun turde han
ikke være saa dum, at han jo var klog paa egen Fordel.
Efter Skjøn antog man ham der for den Værdigste, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
