- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Andet Bind /
174

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jul paa Landet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 EN JUL PAA LANDET

huslig-kvindelige Snildhed ikke længer var paa sin Plads,
hvis hun skulde vælge imellem et usandt og uhelligt
Ægteskab eller et aabent Brud med sin Familie, hvis
hendes Natur fik den Opgave at bringe stærke og liden-
skabelige Dissonanser i Harmoni, hvordan vilde hun saa
bestaa, hvor vilde Skjønheden blive af? Jeg havde faaet
hende saa kjær, næsten kunde jeg! sige: søsterlig kjær,
hun var i den Grad for min Forestilling kommen til at
tilhøre det gode i Verden, man vil have uantastet, at
jeg med Ængstelighed og Uvillie tænkte paa en saadan
mulig Forstyrrelse. Hvad Richard angik, regnede jeg,
at han jo nok i Løbet af denne eller næste Dag paa en
eller anden Maade vilde høre om det forefaldne; men det
var dog noget ganske andet end, om vi fortalte ham det
og med eller mod vor Villie gjorde ham det til en Æres-
sag at tage Parti.

Ved Middagsbordet fik vi Samtalen i ret livlig Gang
ved at lade Richard give Oplysning om Familier i Nabo-
laget, og da han omtalte to Herremænd, som laa i Proces,
kunde jeg ganske naturlig udspørge ham om Dommeren
paa Egnen. Jeg erfarede da, at Herredsfogden tillige var
Byfoged i nærmeste Kjøbstad; men hvad Richard til-
føjede om hans Karakter, var just ikke meget trøstende:
»Han er Enkemand, en forlibt Nar og ubehagelig Person.”
Men da jeg spurgte: ,,Kommer han hos Etatsraadens?”"
og Richard blev rød, imedens han svarede Ja, saa trø-
stede jeg mig med, at min Ven med en Ensidighed, som
ikke er usædvanlig hos Elskere, havde fældet en Dom,
som ved Appel kunde blive underkjendt. Ogsaa byder Ret-
færdigheden mig at tilføje, at Richard hurtig tog Magten
over sig selv og tilføjede saa koldsindig som mulig:
»Han ’skal’ være ret flink i sit Embede: Vi træffe”ham
nok en Gang derovre .... han er intim Ven af Kammer-
junkeren, det vil sige tilsyneladende, ikke oprigtig; men
Kammerjunkeren hører til den Slags Mennesker, som
let kunne narres, fordi de ikke kunne være mistænk-
somme mod flere end een ad Gangen" — hvilket jeg
uden at bruge stor Skarpsindighed oversatte ved: Enke-
manden gjør Kur til Frøken Amalie.

Jeg begyndte at se, at der i det uskyldige Landliv var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/2/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free