Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karnevalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARNEVALET 213
ner Roms Fortid ikke paa samme, personlige Maade,
vor rette Virkekreds er ikke der paa Stedet, hvad vi
indsuge af de store Erindringer, gjemme vi i Sindet som
Momenter til Kundskab, Friskhed og Glæde, og naar
vi fra Forum ere gaaede op forbi Maria Maggiore, igjen-
nem Via delle quattro fontane til Piazza Barberini, er
Paven os næsten ligesaa fjern som Kejser Octavianus.
Saa er Rom igjen Rom, en OQase fjern fra Verden, en
neutral Plet, hvor man mødes med det Skjønneste og
Bedste fra forgangne Tider, en Egn under Himlen, hvor
Uhret ikke slaar for at tilkjendegive, at man bliver ældre,
men hvor man bliver yngre indtil Afrejsens Dag. Og
saa er Sindet igjen lige modtageligt og beredvilligt til
Spring fra det Sublime til det Komiske, fra Rafaels
Loggier i Vatikanet til Osterien i Chiavica del Buffalo.
Det "kan ogsaa hændes, at man i Osterien’ faar et
Glimt af det gamle, poetiske Karneval at se. Nogle Folk
komme pludselig, underlig paaklædte, springende ind, im-
provisere en lille dramatisk Scene og slutte den med
en Dans, og man kan da undtagelsesvis have det Held at
se” Saltarelloen blive danset af en romersk Jomfru, i
hin mageløse Blanding af Ynde, Sømmelighed, udfordrende
Kraft og dulgt Lidenskab, der ender med, at hun ry-
stende Tambourinen over sit Hoved farer ud og for-
svinder. Og naar man sent paa Aftenen gaar hjem, kan
man maaske: møde en lille ”Trup af’ to eller” tre Par;
med Fløjte og Mandoline, der glide forbi i Danseskridt,
hastig og sikkert som til en skjult ventende Glæde. Man
søger beskedent at følge dem i nogen Afstand i Maane-
lyset, men de forsvinde i en af de snevre Gaders Skygge,
og man bliver staaende og lytter til den svindende Mu-
sik, der lyder, som om Maanestraalerne klang.
M. Goldschmidt i Folkeudgave. IV 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
