Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy 1865 - II. Blokhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAGBOG FRA EN REJSE I VENDSYSSEL OG THY 2217
og da Borregaard endnu er ung i Egnen, gik vi hen til et
ensomt Hus for at spørge om Vej. Manden, Christen
Clausen, var ikke hjemme; men Konen stod ude. Det
var en undersætsig, bredskuldret Kvinde med et stort,
sort Tørklæde slaaet som Hætte over Hovedet. Hendes
Ansigt var bredt og kraftigt, Munden smuk, skjøndt stor,
Øjnene brune. Hun bød os ind, satte Brændevin for os,
beklagede sig over Mormonerne, der ,,drive deres Spil
og lokke de unge Karle til Amerika”, og satte os paa
rette Vej.
»Bare nu Lars Rod er hjemme," sagde Borregaard.
ȁAa, i alt Fald kan vi vel faa Lov at se hans Grue-
gryder," sagde jeg. Jeg forestillede mig, at de stode op-
stillede ligesom Kakkelovne i Jernstøberiet paa Gamle
Kongevej.
»Det er ikke saa vist endda,” svarede Borregaard, men
tilføjede strax efter fornøjet: ,,Der sidder Lars Rod selv!"
Vi nærmede os nu et Hus, og i Skyggen af det sad en
Mand og sleb en Øxe paa en Hverresten (3: en Slibesten
til at dreje rundt). Jeg var nysgjerrig efter at se Handelen
begynde; thi jeg har hørt fortælle, at naar Jyder ville
handle, f. Ex. om Stude, saa spørge de om Heste, Faar,
Langhalm, kort om Alt undtagen netop Stude. Men Borre-
gaard anvendte ikke denne Taktik, han gik lige bus paa:
»God Dag, Lars Rod, jeg har hørt, at De har nogle Grue-
gryder tilovers.”
Det forekom mig, maaske vel fordi Borregaard ragede
saa højt op, medens Lars Rod sad saa dybt og sammen-
bøjet over Hverrestenen, at der var noget Nedladende i
Borregaards Stemme, en Følelse af, at han kom for at
gjøre Lars Rod en Tjeneste. Og naar denne paa Hune
Torp sad inde med ,nogle’" Gruegryder, maatte han jo
ogsaa være taknemlig for at kunne sælge en og maatte
sætte Prisen lavt.
Men Lars Rod kjendte sikkert den national-økonomiske
Virkning af, at Markedet bliver overfyldt, og svarede med
venlig, skjøndt fast Stemme: ,Jeg har kun een.”
Ved dette ene Ord skiftede Rollerne højst uheldig for
os; thi nu kunde Lars Rod hvilkensomhelst Øjeblik anse
sig som en Velgjører imod Borregaard, der havde begivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
