- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Andet Bind /
237

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy 1865 - II. Blokhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DAGBOG FRA EN REJSE I VENDSYSSEL OG THY 237

Der er en Undtagelse; men man maa gaa nær til for
at finde den. I Læ af sin Gaard, ved dens østre Gavl,
har Kjøbmand Klitgaard anlagt en Have. Træerne gro
frodig, indtil de naa Tagskraaningen; saasnart de have
forsøgt at række en Fingerbred op derover, ere de blevne
som afklippede med et glødende Jern. Hver Kvist, der
har gjort Forsøget, er sort, afsvedet — af Vestenvinden.
Men dybt i Læ er den lille Plet frodig nok. Der staar
Rødtjørn, Sneboller, hvide og røde Roser, Ribs, Pære-
træer og de to mærkeligste Æbletræer, jeg har truffet
paa. De bleve fundne i Klitten. En havde engang spist
Æbler derude, et Par Kjærner faldt i Sandet paa et
Sted, hvor de fandt Læ, fik Solskin og Regn, og da disse
Kulturbørn opdagedes i Klitverdenen ligesom hine Børn
bag Mjøsvandet i Norge, flyttede Kjøbmand Klitgaard
dem ind i sin Have. É

— Opad Formiddagen havde Hr. Carstensen den Vel-
villie, efter Aftale at gaa med mig ud i Klitten for at
gjøre mig bekjendt med den.

En vis elskværdig Kjøbenhavner, der bestandig holder
sig ung, plejer at sige, at for ikke at blive gammel maa
en Mand i rette Tid finde Noget, han kan lege med;
men der maa være Aand i Legen. Branddirektør C. har
ved Siden af en betydelig praktisk Virksomhed fundet
en saadan underholdende Beskjæftigelse, hvori der til-
lige er Aand, Videnskabelighed: han samler paa Som-
merfugle, og dette holder ham i stadig, livlig Berørelse
baade med Bøger og Naturen. For mig er det et Held, at
jeg ved Siden af Kammerraad Andresens Bog om Klit-
terne har en saadan Mand til Vejviser.

Vor Udflugt strakte sig omtrent en Fjerdingvej mod
Nord, og dette er nu min Viden:

Klitten er et Rov af Havet og en Gave af Vinden.
Havet undergraver Landet, sluger store Masser Jord og
kaster dem udvaskede tilbage igjen, men ikke just paa
samme Sted, som det tog dem. Hertil føjer det Udbyttet
fra sit eget Værksted: Stene, gnedne til Atomer, saa
fine og lette som et Fnug. Stormvinden griber paa Stran-
den dette udvaskede Mineralstøv, fyger med det som
med Sne og danner bølgende Høje, der i deres Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free