- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
10

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 GHETTO

kjøn, og nogle af dem, siger han, vare anseté og mæg-
tige; men det betyder ikke Andet end, at Nogle und-
tagelsesvis og for en Stund havde faaet Indgang ved
Pavehoffet som Financiers eller som Læger. Reglen og
Principet har været i over tusinde Aar, at de af Paverne
kun bleve skaanede, for at der for Romerne skulde være
et synligt Minde om, at der virkelig havde været et
Jødefolk, som havde korsfæstet Kristus. De bleve ved-
ligeholdte som et Menageri til at illustrere den romerske
Pøbels Bønnebog. Farao havde paabudt deres Forfædre
ikke blot at brænde Sten, men selv samle Halmen til
Teglværkets Behov, og det blev dengang anset for meget
grumt. Paverne bøde dem at leve som haandgribelige
Beviser paa en forbrydersk og forbandet Slægt, men
forbøde dem tillige at erhverve Livsopholdet ved noget
Arbejde, der kunde hæve eller frigjøre Sindet. Mang-
foldige Forordninger, den ene mere indskrænkende end
den anden, førte endelig til, at de kort og godt ikke turde
handle med Andet end gamle Klæder. De skulde leve,
for at der kunde være Jøder til; men for at de tillige
skulde ophøre at være Jøder, bleve de skiftevis, 300 i
Tallet, engang om Ugen, med Pidskeslag drevne ind i
Kirken S. Angelo in Pescaria tæt ved Octavias Søjle-
halle for at høre en Prædiken imod Jødedommen, og
naar de vare uopmærksomme, fik de Pidsk. De omgik
naturligvis Forbudet imod at handle med Andet end
gamle Klæder; idetmindste nogle af dem dreve Penge-
forretninger, laante Penge ud til den ødsle Adel, til
Gejstlige og Kardinaler, ja selv til Paven og skaffede sig
en betydelig Indtægt deraf; men man forstod at bringe
den ud af dem igjen, snart uregelmæssig ved lidt Plyn-
dring, hvorved det kunde hændes, at de bleve spiddede
og brændte, snart paa mere regelmæssig Maade ved store
Paalæg. De maatte betale en Del af Udgifterne til de
offentlige Fester, og desuden maatte de personlig bidrage
til Romernes Karnevalsforlystelse: foruden Hestevædde-
løbene, der nu hver Aften slutte Karnevalet, havde man
indtil den nyere Tid Jødeløb; endel Jøder maatte nøgne
løbe omkaps gjennem Korsoen, og for at det skulde
blive desto mere komisk, lod man dem først holde et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free