- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
21

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GHETTO 21

man er som i en Familie, adskilt fra hele Verden, med
sin egen Familiegud, hvis Forhold til andre Mennesker
er usikkert og ubestemt. Men netop derfor er der inden-
for denne Jødedom Mangel paa Symbol, hvorimod Roms
Skjæbne trods al Grumhed og al Demoralisation, der
fremtræder i den, er symbolsk, expansiv, betegnende for
hele Verden og aaben for almenmenneskelig Sympathi,
hvisaarsag ogsaa Rom har frembragt Værker, der sym-
pathetisk berøre Menneskeheden og drage den til sig.
Saadan virker alligevel Ghetto, at naar man kommer
derfra, vækker Studiet af Roms Mindesmærker langt
mindre Andagt end Vrede. Enten Rom eller Ghetto.

Valget behøver dog ikke at iagttages med en saadan
Ængstelighed, at man ganske skyer Ghetto, og da jeg
gjerne gik ned til Tiberen, kom jeg en Dag paa Tilbage-
vejen ind i den snevre, lange Gade, hvor jeg engang havde
gaaet med Platov. Det syntes af Skjæbnen bestemt, at
jeg skulde opleve Noget paa den Vej. Jeg gik i en Blanding
af Vel- og Ildebefindende. Trods Gadens Snæverhed var
der ikke egenlig Trængsel; man kunde komme igjennem
uden at berøre Folk. Der var flest Fruentimmer tilstede;
de sad paa begge Sider af Gaden meget flittige med at
sy og lappe paa de smaa Gjenstande af Silke og Lærred,
som de havde tilsalg. Ingen var pjaltet klædt, og efter
italiensk Maalestok saa de Fleste endog meget renlige ud.
Men det var, som om man gik igjennem et Menageri;
thi altsom man nærmede sig dem, gjorde Alle omtrent
samme Bevægelse, strakte Armene frem, vinkede og pe-
gede paa deres Varer. Paa Paris’s Boulevards, i Londons
Regent’s Street og paa Kjøbenhavns Østergade ere Buti-
kerne" ligesaa tætte som Kurvene og Bordene her, og
Butiksfolkene mene ganske det Samme; men de betegne
det paa en anden Maade. Hvor Gaden udvidede sig lidt
tilvenstre, sad fire Fruentimmer og syede bagved en stor
flad Kurv og et lille Bord. En af dem var en temmelig
føer Matrone, en anden var ganske ung, med et rart,
men meget blegt, sygeligt Ansigt. Da jeg saa paa dem,
vinkede den Tykke mig strax over til hendes Kurv. Jeg
hilste og spurgte den Blege, hvorledes hun havde det.

»Hvorfor spørger De derom?" spurgte den Tykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free