- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
30

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 GHETTO

Sult og Tørst, bad hun blot til Gud om en blid Død og
om Velsignelse over hendes Fader. Men netop som hun
opgav Haabet, kom en Fremmed, den unge Nathanael,
forbi Cisternen, og da hun hørte Fodtrin, raabte hun
paany. Nathanael saa ned og blændet af det usædvanlige
Syn vidste han i Førstningen ikke, om han skulde tro,
at det var en ond Aand, der vilde besnære ham, eller
en Engel, der aabenbarede sig for ham. Men da hun
fortalte ham, hvad der var hændet, troede han hende
og gav sig ivrig til at arbejde for hendes Redning. Da
han havde draget hende op, var hun saa taknemlig, og
han fandt hende saa skjøn, at Begge følte stor gjen-
sidig Kjærlighed og i det Indtrufne saa et Tegn paa,
at de af Himlen vare bestemte for hinanden. Endnu
før de havde forladt Cisternens Rand, havde de ud-
vexlet Løfter om ubrødelig Kjærlighed, og da Nathanael
havde sagt hende, at han maatte vende hjem for at
hente sine Forældres Velsignelse, tilføjede han: ,,Jeg tro-
lover mig med Dig, og eftersom intet Menneske er til-
stede til at være Vidne, paakalder jeg som Vidner denne
Cisterne og det smukke Væsel, som i dette Øjeblik smut-
ter ned i den.”

De skiltes; men da Nathanael kom hjem og saa en
anden smuk Kvinde, glemte han sit Løfte til Rebecca
og giftede sig. Hans Hustru fødte ham en Datter, der
ikkun sex Maaneder gammel blev bidt i Halsen af en
Væsel og døde. De fik et andet Barn, en Søn; men før
sit andet Aar faldt han i en Cisterne og slog sig ihjel.
Da hendes andet Barn blev bragt dødt til Teltet, sagde
Moderen: ,,Det er meget besynderligt, Nathanael, og mit
Hjerte siger mig, at en af os enten med eller uden,
sit Vidende maa have fornærmet Gud. Lyt til mig, min
Husbond, og jeg vil fortælle Dig alle mine Tanker og
Handlinger, saavidtsom jeg erindrer dem, og Du skal
dømme mig og paalægge mig Bod."

Nathanael kastede sig ned og raabte: ,,Nej, jeg er
Synderen! Jeg har fornærmet Gud! Væselen, som bed
vor lille Pige, og Cisternen, som slugte vor Dreng, vare
engang Vidner til en Ed, som jeg har brudt, og de have
tugtet mig for min Mened."

SED ON SE DS

me

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free