Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 45
vakt mest Beundring hos dem, og Fader fortalte da en
Historie, som han rimeligvis havde fra en Bog, men
som jeg aldrig har stødt paa. En ung Ridder var ind-
stævnet for den hemmelige Ret, der holdt sit Møde
under en stor Eg. Man var uretfærdig imod ham og fandt
ham skyldig; men da Dommen skulde fuldbyrdes, havde
ingen af dem Mod til at binde an med ham, hvorpaa
han i Tillid til sim Uskyldighed lagde sit Skjold fra
sig; men de havde ikke Mod endda; saa tog han- ogsaa
Harnisket af og udfordrede dem, men de turde endnu
ikke; endelig aftog han Hjelmen, og saa fore de imod
ham, og efter en lang Kamp blev han fældet. — Rit-
mesteren havde maaske ikke Sands for den idealt-bitre
Uvilje og den Domfældtes høje Tro paa Uskyldighedens
Magt, som Fader efter sin Natur blev tiltrukken af,
men fandt Ridderens Adfærd uforsigtig. Derom opkom
en ivrig Disput, som pludselig afbrødes ved, at Rit-
mesteren sagde: ,,Naar Axel skal ud i Verden, skal han
tage Rustning paa, og Pokker ikke tage den af, naar
Flabene vil gjøre ham Fortræd." — ,,Naa, ja, saadan,"
sagde Fader og blev tavs.
For mig staar hin Fortælling af Fader som en Sjelden-
hed; han vilde i Regelen ikke udtale sig med Følelse, og
syntes stadig at befinde sig i en rolig, uforstyrret Alvor.
Men jeg gav selv engang Anledning til, at hans Hjerte
ligesom blødte paa Grund af en ham ejendommelig Sen-
sibilitet. Historien geraader mig just ikke til Ære; men
jeg kan i det Mindste sige, at Alt gik aldeles ærligt til.
Jeg havde faaet mit første Gevær, og alle mine Fore-
stillinger drejede sig naturligvis om Et: at træffe. Jeg
var saa forstandig, at jeg vidste, hvad jeg turde skyde
paa; men selv naar jeg ikke havde Geværet i Haanden,
var dets Tanke over mig. Hvadsomhelst jeg saa, for-
vandlede sig enten til Skive eller lod sig af Fantasien
sælte"f11 Bevægelse: "i ligé’ Linje: mod et" Centrum. Nu
hændte det sig, at jeg engang saa to Bønderdrenge kaste
med Smaasten efter hinanden, og jeg fandt det aldeles
urimeligt, at de gjorde saa mange Bevægelser for at
undgaa Stenen; saa var det jo ikke til nogen Nytte at
sigte. Jeg foreslog dem, at de skulde staa stille, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
