Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 51
Løb at være en fortræffelig Pige; hun var en af dem, der
af ideale Grunde forblive ugifte, og som bevare Hjertets
Friskhed og Kraft; men i lang, lang Tid bragte hun, hver-
gang hun kom ind til Middagsbordet, paany Sørgebud-
skabet.
Jeg ved ikke, hvad det er for en ond Aand, der kan
være i en Dreng, saa at han, endskjønt hans Bevidsthed
er uklar, dog omtrentlig ved, hvad der er rigtigt, men
haardnakket handler derimod. Jeg følte, at jeg burde
lystre den nye Kusine, Frøken Julie, men vilde ikke;
hvadsomhelst hun sagde, selv om jeg indsaa, at det var
godt, gjorde jeg imod. Hun følte, at dette Forhold blev
demoraliserende for mig, og skjønt det var betænkeligt og
misligt for hende at arbejde paa at skaffe mig ud af
Huset, talte hun dog aabent og fast med Fader om, at jeg
burde bort. Det havde jo ogsaa allerede tidlig været til-
sigtet; men Fader vilde nu saa nødig sende mig langt
bort, og sætte mig over paa en anden, nærliggende Gaard,
til Valdemars Forældre, gik dog heller ikke godt an.
Han besluttede at tale med Huslæreren og til en vis
Grad lade ham afgjøre, om det var rigtigt, at jeg blev
ude paa Landet, og da det jo var mig selv, det væsen-
lig gjaldt, tog Fader mig med ind til ham.
Jeg ser endnu tydelig den selvtilfredse, doktrinære,
dygtige unge Mand og husker Tankegangen i hans Tale
saa godt, at .jeg kan reproducere Ordene. Han troede,
naar han bukkede, smilte og gjorde Haandbevægelser,
at være høflig som en gentleman; men det Vigtigste, at
beherske sin Arrogance, havde han ikke lært, og skjønt
han aabenbart vilde behandle min Fader med stor Re-
spekt, formaaede han det ikke, saasnart han mærkede, at
han skulde adspørges som Avtoritet.
»Nej," sagde han til Fader, ,,Hr. Jægermesteren har
ganske Ret; herude paa Landet kan man kun gjøre sig
Haab om at udvikle en Middelmaadighed. Adspredelse
er her Hovedsagen; man kan ikke holde Elevens Aand
i den Slags velgjørende Fængsel, som en Skole tilbyder.
En Skole kan ved de forskjellige, afvexlende Lærere og
ved Kappelysten virkelig fængsle en Dreng, saa at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
