Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 ARVINGEN
hendes Sympathier for vor Familie eller fandt i mit
Navn en Hilsen fra Ungdommen og Hjemmet. De mod-
tog mig derfor med stor, respektblandet Glæde. Salling
var en ganske lille, mager Mand, vistnok oprindelig af
Taterslægt, med en mat, brunlig Ansigtsfarve; men han
saa usædvanlig livlig, kløgtig og determineret ud, og der
var i hans Stemme en egen Blanding af Gemyt og Energi,
der i høj Grad tiltalte mig, og jeg antager, at jeg paa en
eller anden Maade viste det. Han sagde, idet han fulgte
os ud: ,,Hvis Jægermesterens Søn, siden han nu skal
være her i Byen, vil besøge os, saa skal den bedste Hest i
min Stald ikke være for god til en Ridetur, om han vil
tage tiltakke.”" — , Ja, vi haaber da, at Jægermesterens
Axel engang imellem ser ud til os," tilføjede hans rødmus-
sede Kone der var et Hoved højere end han.
Ritmesteren sagde, da vi var udenfor: ,,Imod saadanne
Folk er man høflig; man er ikke intim med dem.”
Vor Spadseretur tilbage gjennem Byen havde for mig
det Mærkelige, at jeg undervejs, i en af Gaderne, for
første Gang blev opmærksom paa, at Ritmesterens Næse
var noget rød — som om der var mere Lys i Kjøbenhavn
end paa Landet.
Vi kom tilbage til Østerbro i god Tid før Middags-
bordet, og nu var Justitsraad Brygger hjemme. Han
lignede meget de andre Justitsraader, Toldinspektører,
Politimestre 0. desl., som jeg hidtil havde set, det vil
sige: han var en dannet Mand, en Embedsmand og en
vigtig Mand. Hans Ejendommelighed var, at han ved at
tale med sagte Stemme tiltvang sig Opmærksomhed for
sine Ord, og han talte gjerne. Han forlangte strax, at jeg
skulde kalde ham Onkel, fordi dette Ord vilde i vort
Forhold blive et Tegn paa Hjertelighed og Respekt. Dette
var mig saa udtænkt, at Hjerteligheden strax gik bort.
Vejret var mildt, og et Vindu stod aabent. Medens vi sad
og talte, rakte en Mand sig ind ad Vinduet og sagde: ,,Naa,
har De nu faaet Deres Gjæster?"
Det var en ret fyldig Mand af - Middelhøjde, med røde
Kinder og graat Haar, kroget Næse og graa, spillende,
lunefulde Øjne.
»Ja, vi har, Doktor Hilder, vær saa god at komme
indenfor," svarede Justitsraaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
