Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 67
rost: ,Ja, hun strikker godt", og hvis dette ikke var et
tilfældigt, saa var det et dybttænkt Ord, der betegnede
hendes stille, blide Føjen Maske til Maske baade med
Tanke og med Gjerning.
Østerbro var dengang — og er maaske endnu — meget
daarlig brolagt. En Dag, da jeg gik til Byen, kom en ald-
rende Herre ridende, i Skridt; Hesten gled, faldt i Knæ
med begge Forbenene, og Rytteren var nær ved at styrte
ud over dens Hoved. Jeg sprang til og hjalp med et Ryk
ham og Hesten op. Det Hele var forbi paa et Par Se-
kunder.
Et Par Dage efter mødte jeg ham tilfods i en af
Alleerne. Han var allerede næsten forbi mig, da han
standsede og spurgte, om det ikke var mig, som forleden,
havde givet ham en Haandsrækning, da han var nær ved
at slaa Kolbøtte. Vi kom i Samtale; han spurgte om min
Fader, sagde, at han kjendte ham af Anseelse, og indbød
mig til sig. ,,I Grunden er det mig, der skylder Dem en
Visit," sagde han belevent; ,,;men siden De ikke er i
Deres Hjem, og jeg har mit nær ved, saa skyder jeg mig
ind under min Alders Privilegium.”
Han gav mig sit Kort, hvorpaa stod Konferensraad,
og jeg stak det til mig uden at bryde mig videre derom,
da jeg fandt det flovt at gaa til ham og modtage Tak.
Men da Fru Brygger saa det i mit Spejl, spurgte hun
ivrig, hvordan jeg var kommen til det. Jeg vidste at hun
saa op til en Konferensraad som en Høne til en Kalkun,
og sagde derfor med endnu større Ligegyldighed, end
jeg virkelig følte, at det var en Mand, der havde inviteret
mig.
»Hvordan kom han til det? Kjender han os?”
»Det ved jeg ikke; men han kjendte Fader.”
»Naa."
Saa blev der ikke talt mere derom, før Justitsraaden
kom hjem. Han var ogsaa imponeret, men viste det
kun ved den Omhu, hvormed han spurgte, uden at for-
andre sin rolige Stemme. ,,Er det ham, som bor her nede
ved Clasens Have?” — ,,Det ved jeg ikke.” — ,,Sagde han
da ikke, hvor han boede?’ — ,Nej, han mente vel, at
saadan en fornem Mand var kjendt nok. men han sagde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
