Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 ARVINGEN
end et lidet Stykke, som havde været paa Bordet om Mid-
dagen. Hun vilde ikke gaa eller sende over til Forvalteren
og laane. Men vi toge alle Tre saa lidt, af Hensyn til
hinanden, at der endda blev tilovers.
Den Nat og mange følgende Nætter sov Fader, som vi
senere erfarede, paa Gulvet; han kunde ikke lægge sig
i en Seng, der var ,,skreven"”.
Jeg tør hverken rose eller dadle Fader for den Maade,
hvorpaa han tog Sagen. En anden Mand i hans Sted
vilde maaske have gaaet ud imellem Folk, talt meget,
beklaget sig, lagt Skylden paa Andre og paa en eller anden
Maade fundet en lille Virksomhed, der havde forlænget
den haarde Kamp, som de have at bestaa, hvis Skæbne
gaar nedad. Men han havde trukket sig tilbage i Stil-
hed, var uvant til at færdes imellem de travle Mennesker.
for idealt tilbageholden til at klage, vinde Medlidenhed
og gjøre den i Penge. I Stedet for at søge en Kniv til at
aabne ,,den Østers, vi kalde Verden”, aftog han alt mere
og mere af sin Rustning for at gjøre det uhæderligt for
Andre at stikke, men i Virkeligheden for at modtage
flere Stik. Verden er haard mod en slagen Mand, der
ikke vil gi’e sig.
Hvor meget jeg end kunde se og sympathisk føle, at
han led, havde jeg dog ikke Forestilling om den fortviv-
lelsesfulde Kamp, der foregik i hans Sjæl; men jeg fik
denne Forestilling. Han kaldte mig en Dag ind til sig.
Hans blege, gullige Ansigtsfarve skar mig i Sjælen, og
jeg blev forfærdet, da jeg saa, at hans Øjne vare under-
løbne med Blod.
Han kunde se det påa mig og sagde blidt: ,Jeg ser
vist daarlig ud; jeg har havt lidt Feber; men nu er det
ovre.
Jeg maa tale med Dig, Axel.
Du skal vide at bevare i Dit Sind ved Siden af Evan-
geliet, at jeg har lidt Uret. Du skal bevare det for Sand-
hedens Skyld, ikke for at hævne mig.
Jeg har lidt en sær, en uforklarlig Uret. Jeg har i min
Skrøbelighed været saa forbitret, at jeg tænkte paa at
tage en Mands Liv, Men, takket være Gud, jeg fik de
fejge og blodige Drømme bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
