Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 ARVINGEN
Dig, hvad end Nogen vil komme og sige Dig. Vil Du
gjøre det?"
»Ja, Fader," svarede jeg; men hvor stærk jeg end
var, svigtede Legemet, og for første og sidste Gang i
mit Liv besvimede jeg.
Den haarde, højtidsfulde, sønderrivende Stund, hvis
Bitterhed jeg allerede forud havde prøvet og smagt, kom
kun altfor snart. Jeg kunde ikke være Iagttager; men
enhver gribende Begivenhed danner i Erindringen et fast-
staaende Billede, som man senere kan ligesom gaa om-
kring og betragte, og det synes mig, at det var en mær-
kelig Død. Da den virkelig nærmede sig, ophørte, som
det syntes, alle de kvalfulde Tanker, og af den dybe,
blide Ro, der fulgte, blev han endda skuffet, saa at han
lagde Planer om en tarvelig, men virksom Fremtid. Han
omtalte med stor Klarhed, hvilke Midler der var hertil,
og hvor lidet der egenlig var tabt, da han havde faaet
Lov til at beholde det Væsenligste, sine Børn. Men sam-
tidig steg Længslen efter Moder mægtig og forklaret frem
i hans Sind, saa at han bevægede sig som et Pendul mellem
to Verdener af Kjærlighed, og medens han stille talte
baade om os og om Moder, fæstede hans Øjne sig plud-
selig paa mig med et Udtryk af forunderlig, ubeskrivelig
Spørgen, Lytten, Manen — og brast.
Jeg ved, at jeg ikke græd. Der var, idet han gik fra
os, i min Sjæl en dyb Fornemmelse af, at det havde
Andre Skyld i, og denne Følelse ligesom tog mig ved
Haarene til at udrette det Ærinde, han havde givet mig.
Jeg havde ikke havt nødig at aabne Brevet og se Navnet;
det vidste jeg saa at sige af Luften omkring os. Jeg
gik paa min Fod de to Mil og gik lige ind til Manden
i hans Stue. Han sad med Briller paa og læste en Avis.
Jeg sagde til ham de Ord, der vare mig paalagte: ,,Min
Fader er død; han stævner Dem paa sine egne og sine
Børns Vegne." Han fægtede med Arme og Ben og saa
ud, som om han havde faaet Noget i Halsen. Jeg gik
tilbage, som jeg var kommen, uden en bestemt, tydelig
Per ESS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
