Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 ARVINGEN
blive ulykkelig, uden at Verden bryder sig om ham; men
han kan ikke dø uden at vække Opmærksomhed, og.
ofte følger hermed Deltagelse for de Efterlevende. Der
viste sig en Formynder for hver af os, og et Par Slægt-
ninge kom tilstede ligesom fra Luften. Det opdagedes
snart, at der var en Familie-Stiftelse eller et Legat, hvortil
min Søster havde Adkomst, og hvorved der materielt
var sørget for hende. Saa var der ikkun mig at bryde
sig om, og det blev efter lange Beregninger endelig godt-
gjort, at der ud af Boet kunde regnes paa en lille aarlig
Sum, som endog med Tiden vilde blive noget forøget. Der
var altsaa nu intet Andet at bestemme end det Vigtigste:
hvorledes min Søster skulde opdrages. Det blev først
vedtaget, at hun om mulig skulde anbringes hos Valde-
mars Forældre; men det vilde jeg ikke, fordi der var
for mange Drenge, og fordi hun blev for nær ved den
Gaard, vi havde mistet. Jeg havde ingen Magt til at gjøre
min Vilje gjældende; men der er alligevel en indre Magt
hos Den, hos hvem en Afdød er tilstede, og Folk give efter
for den, naar ikke netop deres egen Fordel staar paa
Spil. Man spurgte, hvad fornuftigt Forslag jeg da kunde
gjøre, om jeg ønskede, at hun tilligemed mig kom i
Huset hos Bryggers og blev sat i en kjøbenhavnsk Pige-
skole. Nej, men jeg forlangte, at der ikke maatte være
Vand imellem os, saa at Is eller Storm ikke skulde hindre
os fra at komme sammen, og jeg bad om, at der maatte
blive skrevet til den Dame, som hidtil havde opdraget
hende, og at det maatte blive forsøgt, om de kunde
blive sammen. Hun kom strax rejsende og var villig
til Alt. Hun anviste ogsaa en Gaard paa Sjælland, hvor
de Begge kunde finde et Hjem, og hende troede jeg.
Alt Fjendskabet, som vi bestandig havde vist hinanden
— eller rettere, som jeg havde tvunget mig selv og til-
dels hende ind i — var nu ophørt, uden at vi dog talte
videre sammen. Men forinden vi skiltes, greb hun en
Lejlighed, da vi stødte sammen ene, og sagde: ,,Axel,
det glæder mig, at De har vist mig Tillid. De er nu
Familiens Hoved, og jeg vil i Tiden staa Dem til An-
svar for deres Søster." Om saa mit Hjerte havde ligget
aabent for hende, kunde hun ikke have valgt sine Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
