Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 ARVINGEN
Luft til Stilheden og den halvvarme Atmosfære, hvor
Lyden af en nedfaldende Klap kommer skarpt og dog
ligesom undselig, de sære Instrumenter, der række op
som Dyr-Snabler og -Haler, deres disharmoniske Søgen
efter Harmoni — Alt dette inciterer Nerverne især paa
den, der kommer med Anelsens Angst. Men med Et
lyde saa de tre Slag af en usynlig Haand, og det Mage-
løse kommer, en ganske anden Verden bølger sagte ind
med faa, æventyrlig klare og bløde Toner, der gjennem-
bæve det hele Rum, glider ind i Ens Hjerte, i hver
Nerve, i hver Bloddraabe, fylder Tilværelsen med vid-
underlige, fine, klagende, frydfulde Billeder, som ikke
ses, som fare forbi Sjælen og ligesom i umiddelbar Be-
rørelse med den kjærtegne den, vække en Smerte, der
gjør godt. Et Hav af Lys og klangfuld Inderlighed sæn-
kede sig over mig, og naar jeg i Øjeblikke kom ud deraf
og kunde tænke paa mig selv, var jeg forbavset over, at
jeg, der var saa fattig, sad i denne mageløse Glans og
Højtid, og dog følte jeg, at jeg hørte til der, medens Trold-
dom havde givet mig et andet Opholdssted. En anden
Følelse, der næsten ligesaa stærkt betog mig, var Tak-
nemlighed imod Dr. Hilder, fordi han brød Trolddom-
men, om end kun for et Øjeblik, og førte mig ind i
Feriget, hvor han havde Bekjendte, hilste paa Folk. Hvor
han pludselig syntes mig fornem og stor! Hvor jeg havde
miskjendt ham! Naar han engang imellem såa paa mig
med sit underlige, forskende, lunefulde Smil, var det
da, fordi han morede sig over, at jeg endelig saa, hvem
han var? Men saa strømmede Havet igjen ind og førte
mig bort. Der var en Scene, som ganske sært betog mig;
det var den, hvor Figaro marscherer baglængs foran
Cherubin og synger for ham om Krig:
:..…… »Ærens Laurbær i Kamp skal Du plukke
Og erhverve Dig hædrende År.
Ej Fandango mer Du dandser,
Men en Marche, som aldrig standser,
Fører over Bjerge, Dale,
Og for Helten at husvale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
