- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
90

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 ARVINGEN

nu: Du ved, at jeg bebor den ene Side af Stue-Etagen og
min Søster den anden. Inde hos mig kan der blot ved at
ryddes lidt op blive et Værelse tilovers. Det har jeg altsaa
billigt; og -Du behøver ikke at skamme Dig ved at kjøbe
det billig. Hvad Dit Livsophold koster, beregne vi Dig
til Punkt og Prikke, ligesaa ærlig som nogen Hestehandler.
Jeg har korresponderet med Din Formynder og bragt
i Erfaring, at der fra næste Nytaar bliver 50 Rdl. mere
til Dig. Du har altsaa Raad til at gaa i den bedste Skole
og kjøbe alle de Bøger, Du behøver. Om to Aar, altsaa
omtrent i Dit 18de Aar, kan Du endnu med nogen An-
strengelse blive Student — hvad siger Du nu?”

»Dr. Hilder, De er bedre imod mig, end jeg for-
tjener.”

»Naa, endelig fik man da et menneskeligt Ord af den
Krabat! — Jeg vil nu blot sige Dig, at Alt, hvad jeg ved
denne Lejlighed siger eller gjør, er blot for at vinde et
Væddemaal. Ifjor, da jeg besøgte Dig, væddede jeg med
mig selv om, at om Du saa var saa stiv som et Koste-
skaft, skulde jeg gjøre Dig saa lind som en Bougie. Og
sluttelig skulde jeg hilse Dig og sige og bede Dig erindre,
at alle honnette Folk ere i Familie.”

Men Sallings! Det var dog egenlig ogsaa honnette Folk,
i det Mindste imod mig, og hvorledes kunde jeg forlade
dem uden at krænke dem?

»Ja," sagde Dr. Hilder, ,,der kunde jeg vel nok være
Mellemmand; men jeg anser det for rigtigst, at hvor
Du selv har lejet, siger Du ogsaa selv op.”

Det var nu virkelig en vanskelig Opgave; thi Oprigtig-
hed vilde saare, og alle høflige Omskrivninger vilde dog
lade Meningen skinne igjennem. Men Sagen blev gjort mig
meget lettere, end jeg ventede; thi saasnart jeg berørte
den til Mdm. Salling, udbrød hun: ,,Gud ske Lov! Vi
har længe tænkt paa, at det dog ikke gik an saadan!"
Og nu vedblev hun med en Blanding af Selvfølelse og
Ydmyghed at udvikle, at jeg aldrig kunde faa noget bedre
Sted, men at jeg dog hellere burde være imellem mine
Lige, om jeg ogsaa skulde spise skrabet Smørrebrød til
Thevand. Doktoren blev hun vred paa, da hun hørte,
jeg skulde til ham, og kaldte ham en Lux; men .,,der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free