Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 101
jeg jevnlig talte med, men aldrig ret kunde omgaas paa
Grund af hans særegne Art Dannelse, der syntes hentet
mere fra Bøger end fra menneskeligt. Selskab, eller nøj-
agtigere: han syntes at betragte andre Mennesker som
Bøger, han uden videre kunde slaa op i, og gjorde derfor
aldeles hensynsløse, nærgaaende Spørgsmaal og Bemærk-
ninger. Han havde en ejendommelig, bitter Skarpsindig-
hed, der vistnok kom af, at han var født poetisk-ærgjerrig,
men opdraget i smaa, trykkende Forhold og tidlig havde
lært, at han for sit eget Vedkommende maatte begrænse
sit Haab og blive prosaisk. Derfor gjorde han ofte ved
sine Ytringer et pinligt Indtryk. Fordi Poesien var døende
inde i ham, saa han helst Tegn paa dens Død overalt,
og han forstod i Samtaler af den Art at have Ret paa
saadan Maade, at man hellere vilde holde med Uretten.
Jeg stødte paa ham en Aften ved Bortgangen fra The-
atret, hvor der var blevet opført et Stykke, som man enten
for Forfatterens eller for dets egen Skyld tog sig meget af
i Studenterverdenen. Det omhandlede, saa vidt jeg erin-
drer, en Fiskerdreng, der kom i stor Yndest ved Kej-
serens Hof og udførte Bedrifter, som man ikke skulde
ventet af ham, og fik Kejserens Datter tilægte.
Andreasen og jeg vare enige om at misbillige Stykket,
netop paa Grund af den Egenskab, der, som det syntes,
tiltalte Andre: at Helten var ung og ikke Andet end ung,
uden nogensomhelst indre Dygtighed eller noget Tegn
paa, at han var en fin Natur, der berettigede ham til
at blive saa højlig begunstiget af Skæbnen.
»Det undrer mig forresten," sagde Andreasen, ,,at De
er enig med mig. Jeg troede, at De vilde have overset
den Mangel for Handlingens Skyld.”
»Det har jeg dog ikke.”
»Ja; men det undrer mig. Det forekommer mig, at
jeg har mærket, at De kunde drømme om at spille en
saadan Fiskerdrengs Rolle. Men De er vist født rig. Er De
ikke?
Jeg gav et undvigende Svar.
»Ja, ja,” sagde han; ,,;men De tror dog om Dem selv,
eller De føler Dem selv som en fin Natur, gjør De ikke?
Bilder De dem ikke Noget ind netop af den Grund?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
