- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
103

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARVINGEN 103

nalt? (Nej!). Hvorfor ikke? Hvis .jeg, som er Dansk,
stjæler en Pot af Brøndums nationale Akvavit, er jeg
saa ikke national? (Jo! Bravo! En national Tyv!). Er
Utugt national? (Ja! Nej! Hvordan mener De%). Jeg mener,
om vi ved at drikke og ved at stjæle Vorherres Tid og
ved at gaa paa Østergade ere nationale? (Ikke saa natio-
nale, som vi burde være!). Godt! det er altsaa ikke nok,
at man sætter sig et Par Timer om et Bord og spiser
og drikker, og naar Nationalitetens Skaal udbringes, lader
Vin eller Punsch løbe igjennem sin Hals. (Nej!). Og den
første, den bedste Flab, der ved, at vi gjerne ville skylle
Vin eller Punsch gjennem vor Hals paa Nationalitetens
Velgaaende, bliver ikke nogen national Helt, fordi han
rejser sig og i forslidte Floskler udbringer Toasten? (Nej )).
Godt, det lader altsaa til, at det rette Nationale er noget
Smukt og Alvorligt eller, for at tale pathetisk, noget Idealt,
der fordrer Hengivelse og Opofrelse, men at vi bruge det
til triviel Fornøjelse. (En Stemme: Vi bruge det ikke til
triviel Fornøjelse; men det er tilstede selv ved vore tri-
vielle Fornøjelser!). Meget vel, vi tage det altsaa forfæn-
gelig. Vi gjøre os familiære med det, og i Stedet for at
gjemme de store Tanker til passende Tid og Sted, ligge
vi og famle paa dem og jaske med dem og bringe os
selv til at tro, at naar vi have raabt Hurra for dem,
have vi udført en Bedrift, (Snak, Overdrivelse!). Over-
drivelse? Godt, saa sig mig da: Er Fejghed national?
(Sludder! Nej!). Er det, ikke at ville vove sig selv under
en national Fare, Fejghed eller ej? (Fejghed! Men vi sloges
godt ved Slesvig, Nybel, Dybbøl, Isted!). Vi? Lad gaa,
det var os eller Nogle af os. Men sæt, at Nogen af os
var bleven Professor og stod i Fare for at blive afskediget
og fattig, hvis han imod Regeringen vilde forfægte det
Nationale, og han saa trak sig tilbage og sagde, at i et
saadant Tilfælde maatte de Folk, der ikke havde Pro-
fessor-Embeder at miste, udføre den Gjerning, vi havde
paataget os — var det nationalt, eller var det fejgt? —
Ja, se, nu tier I, Godtfolk, for I ved, hvad jeg sigter til.
Og nu er jeg kommen til det, jeg er dum nok til at ville
sige. En saadan Vending har Civilisationen taget, at det
at miste sit Embede uden Haab om Erstatning er Livets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free