Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 111
bygget Mand paa omtrent et halvhundrede Aar, med
kroget Næse og et klogt Ansigt og med et venligt Ud-
tryk, som om han fornøjede sig over, at Ungdommen
morede sig. Idet han kom nærmere, syntes han at med-
bringe en Atmosfære, hvori der var Lykke; de, han
var nærmest, vandt, og en gjensidig god Følelse op-
stod, saa at han med en vis overlegen og dog behagelig
Frihed i Manerer kunde vexle enkelte Ord med de Spil-
lende, gjøre enkelte Spørgsmaal, uden dog at tillade sig
noget Overgreb, give Raad eller desl. Der var en fremmed
Accent i hans Tale, omtrent den, man engang kaldte
Hof-Accenten, og som ansaas for fornem.
Jeg troede at høre Hestene slaas ude i Stalden og rejste
mig for at gaa ud. Derved fik den Fremmede Øje paa mig,
og da vi kort efter mødtes udenfor, spurgte han med en let
Hilsen, om jeg ikke hørte til Selskabet derinde, og da jeg
svarede Jo, vedblev han: ,,0g De spiller ikke?" — ,,Nej.’
=såldrig? —… Nej.” —.,,Det; var mærkværdigt!" raabte
han.
Man bliver altid let tiltrukken af den, der viser En
Beundring, og den Fremmede havde desuden en stor
Evne til at indlede og fastholde en Samtale, saa at vi
et Kvarters Tid gik frem og tilbage udenfor Døren i
Maaneskinnet. Det blev i Samtalens Løb berørt, at vi
havde gjort Turen tilhest, og han udbrød: ,,Men jeg er
ogsaa ridende! Kunde vi ikke gjøre Følgeskab ind til
Byen?’ — Jeg troede ikke at begaa nogen Uhøflighed
mod mine Venner, der nu vare beskæftigede og maaske
vilde holde ud til Morgenstunden, ved at modtage denne
Opfordring, og gik ind og sagde dem Godnat. Da jeg
kom ud, saa jeg, at den Fremmede havde Rideknægt
med. Jeg mærkede da, at det var en fornem Person,
og fik yderligere Bekræftelse herpaa, da han i Talens
Løb berørte, at han havde opholdt sig en Dags Tid paa
Slottet i Frederiksborg. Inden vi skiltes, navngav han
sig — han var en holstensk Greve — og bad mig besøge
sig paa Hotel Royal, ,,eller,” sagde han, , lad det ikke
være en ubestemt Aftale, nævn mig en Dag, De. vil
komme og spise Frokost med mig.”
Saaledes begyndte vort første Bekjendtskab, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
