Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 ARVINGEN
kom mig ulige grundigere og interessantere, hvad en
Mand sagde efter Kjendskab til de handlende Personlig-
heder og deres Omgivelser, end hvad Bladene fortalte;
men jeg undgik at tale med om vor egen Politik eller
blot bringe ham ind derpaa, fordi jeg havde faaet den
Mening, at Dansk og Holstensk vare hinanden fjendtlige
Elementer, og fordi jeg i et behageligt Bekjendtskab helst
vilde glemme dette. Han mærkede det, eller han forud-
satte efter sit Kjendskab til os Danske, at det var saa, og
medens han ikke direkte søgte at overbevise mig om, at
jeg tog fejl, greb han dog enhver Lejlighed til at lade mig
mærke, at han netop satte den rigtige Pris paa de Danske,
ja, at hans Opfattelse af den danske Politik var den egen-
lige, rette og velsindede.
Da han stod i store politiske Forbindelser og deltog i
Datidens betydelige Forhandlinger, havde hans Ord til
mig formodenlig ofte en Anledning, som jeg ikke kjendte,
eller sigtede til Noget, han netop havde oplevet. Saa-
ledes sagde han engang:
»Det er et prægtigt Folk! Det er kun Skade, at det ikke
samtidig kan have Skjønheden af at være et gammelt
Folk og Fordelen af at være et ungt Folk. Den store For-
tid vil formodenlig til Tidernes Ende forhindre de fleste
Danske fra åt betragte deres politiske Samtid og Om-
givelser med den fornødne Nøgternhed. Jeg kjender intet
andet Land, hvor der er saa megen Poesi i Politiken, og
undrer mig aldeles ikke over, at Bladene saa ofte behandle
Politiken paa Vers. Snarere undrer det mig undertiden, at
de ledende Statsmænd ikke tale paa Vers.”
En anden Gang sagde han:
»Det er ganske sikkert et prægtigt Folk, med en Livlig-
hed og en Kultur, som maaske finder sin Forklaring i,
at Landet er saa lidet, men som andre Folk kunne mis-
unde det. Det er dog virkelig Tegn paa Kultur og Humani-
tet, at den absolute Konge har kunnet afgive næsten hele
sin Magt og omgive sig med et folkeligt Parlement, mest
valgt af Bønder, der for halvfjerdsindstyve Aar siden
vare Trælle, og at det. gaar saa ordenlig til i det Indre.
Jeg tilstaar, at jeg ikke er nogen Ven af demokratiske
Tilstande og ogsaa i dette Land ser betænkelige Symp-
AG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
