Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 ARVINGEN
at behandle Livet. Men da han svarede: ,,Aa, jo, vistnok”,
blev jeg af mine egne Ord nødt til at gaa videre og
søge i mig selv efter et Princip, som endnu var skjult,
og som han spurgte efter.
Dette afgjorde fra Først af hele vor gjensidige Stil-
ling; thi uden at opgive et ungdommeligt, næsten kamme-
ratligt Forhold, kom han uvilkaarlig til, i mig at aner-
kjende en selvvalgt Fortrolig paa det aandelige Om-
raade, og en Fortrolighed af underordnet eller letfær-
digere Art blev derved udelukket, medens jeg følte mig
mere menneskelig draget til ham og forpligtet overfor
ham ved hans egen tillidsfulde Spørgen, end jeg vilde
have følt mig ved det ubestemte Hverv, som hans Fader
ønskede at overdrage mig.
Men med hans Spørgen og mine Svar gik det dog
til paa en egen Maade. Jeg var jo i den Alder — og er
ikke ganske voxet fra den endnu — da en Fugls Sang,
en Silkekjoles Raslen, en Kaardes Klirren, kunde vække
en stærk, anelsesfuld Strømning i mit Indre og med
et Glimt ligesom slaa Tæppet tilside for en skjult Skjøn-
heds- og Lyksalighedsverden, som kunde naas, naar man
vovede Noget for den. Men medens jeg haabede og tro-
ede paa en saadan Verden, havde jeg dog, naar jeg ret
forskede efter den, ikke fuld Tillid til den. Livet havde
rørt ved mig i det Mindste med saa megen Alvor, at
jeg skimtede en skjult Verden af en anden Art; bagved
den farvede Horizont med de dejlige gyldne Billeder
trak den op, alvorlig og mørk, og der var Øjeblikke, da
denne Alvor syntes mig at drage mere end alt Andet i
Verden. Men ret tage den i Øjesyn og nærme mig vilde
jeg ikke, fordi den tillige syntes at ville beherske mig
og forlange Ofre, som jeg ikke var villig til at bringe.
Men jeg vidste, at den var til, og naar jeg talte om
den skjønne Verden, kom jeg sluttelig næsten mod min
Vilje til at hentyde ogsaa til hin. Jeg sagde, hvad jeg
troede sandt; men jeg gav Mere, end der var levende
Sandhed i mig selv; mine Ord stillede sig op udenfor mig
selv, saa paa mig og gjorde Fordringer. Det har des-
aarsag skortet mine Ord paa Logik; men jeg var ung,
og der er en magisk Magt i Ord, naar Ungdom taler op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
