- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
145

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARVINGEN 145

serer og Regnskabsfører .... Men jeg maa dog sige
Dem, at jeg i de sidste Dage har gaaet og tænkt paa at
tage et Kursus i Statsret.”"

Det fandt jeg baade heldigt og passende, og han be-
gyndte ogsaa med en Alvor og Intelligens, der beviste,
at han kunde blive noget Dygtigt; men pludselig sagde
han en Dag til mig:

»Der er Noget ved dette Studium, som kan gjøre En for-
tvivlet. Det indeholder Theorier, som ingen Statsmand
i Praxis vil bryde sig om. Verden regeres ikke efter
Regler, og ikke af lærde Folk. Metternich var i Grun-
den uvidende, men kom til sin store Betydning, fordi
han var Kavaller.’ — Jeg maatte indrømme Muligheden
af, at det var saa, men gjorde ham opmærksom paa,
at i vor Tid var der en Magt, som Metternich, da han
steg, ikke havde havt at tage synderligt Hensyn til, den
offenlige Mening om en Mands Værd og Evne til at
udrette noget Godt for det Almene. — ,,0, den offenlige
Mening!" raabte han, ,,der er dog Intet, som er mere
skadeligt ivor Tid end den saakaldte offenlige Mening,
som er overfladisk og bæres af Stemninger og bliver
smigret af dem, der ville beherske den. Skal Noget frelse
vor Tid, saa maa det være sandt uafhængige, adelige
Gemytter, der lære den offenlige Mening Respekt — thi
Respekt mangler overalt.”

Det kunde jeg ikke sige meget imod, men jeg fandt
nu Anledning til at hentyde til Hasardspillet og tilføje,
at ved det blev man ikke istand til at indgyde den
offenlige Mening Respekt.

Han svarede: ,,Que voulez vous, mon ami, das Leben
bedarf Cayennepfeffers um geniessbar zu werden"). Efter
et Øjebliks Pavse tilføjede han: ,,Desuden maa De vide,
at naar jeg taler om Mænd, der skulle lære Mængden
Respekt og herske i Landet, saa tør jeg ikke tænke paa
mig. Jeg har intet Fædreland. I Tyskland er og bliver
jeg en Holstener, min danske Fyrstes Undersaat, og i
Danmark er jeg en Tysker. Gik det efter mit Hoved,
skulde det komme til en Revolution imorgen — — men
om Forladelse, De er Dansk, skjønt De saa overbærende

1) Hvad vil De, min Ven, Livet behøver Kajennepeber for at kunne
nydes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free