- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
148

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 ARVINGEN

stre Haandled. Hun bragte mig under sine Øjnes Magt,
lod mig sidde ned og fortælle om mig selv som et Barn,
og da en Prins blev meldt, sagde hun til mig: ,,Tenez,
å Paris la vie est une affaire; pour vous autres hommes
du Nord c’est un sentiment. Soyons amis"1), Hun fore-
stillede mig for den indtrædende Prins som un poéte du
Nord, et Udtryk, der, som jeg senere tænkte, betød et
uskadeligt Menneske, og efterat jeg havde vexlet saa
mange Ord med hende og Prinsen, som Anstanden ud-
krævede, gik jeg bort med Følelsen af, at dette franske
Fruentimmer med eet Blik havde set igjennem alle de
Lag, jeg havde lagt paa mig, siden jeg gik i min Faders
Have, og saaledes afklædt stillet mig for Spejlet som et
Barn og ladt mig gaa.

Desuagtet kunde jeg ikke blive fra hendes Salon og
vilde ikke. Jeg gjennemgik hvert Ord, jeg havde sagt
til hende, og fandt, at jeg ikke direkte havde givet mig
blot. Det forekom mig, at der var saa megen Aand og
Energi i mit Indre, at jeg endnu ved at optage Kampen
fra en ny Side kunde beherske hende, og da — jeg
tror næsten, at en dunkel Stemme i mit Indre sagde:
,»Og da ve hende!f’ Hvad kan det nytte at dølge det, at
der er en Slags Kjærlighed, som kommer i Følge med
det Onde. Jeg var forelsket, jeg følte en Slags Ømhed
for hende, mit Hjerte kunde ikke have fundet sig i
at gjøre hende Fortræd, og dog anede Hjertet, at det
kunde gjøre sin Triumf til en Hævn. Jeg vidste, at
hun ikke følte nogen sand Interesse for de to unge
Mennesker, der for hendes Øjnes Skyld og for Spillets
gaadefulde, sindsforvirrende Bliks Skyld rykkede hin-
anden nærmere og nærmere paa Livet. Jeg følte, at hun
saa paa dem omtrent som en romersk Dame i Old-
tiden vilde set paa to fremmede Gladiatorer; men det
Elektriske i Atmosfæren betog mig, saa at der hverken
var Kraft eller Klang i de Advarsler, jeg gav Grev Fritz,
og heller ikke kunde noget Menneske have udrettet Noget
paa ham, medens baade han og de Potter dreves frem
af fortærende, dobbelt Jalousi.

1) Nuvel, i Paris er Livet en Forretning, for I Mænd fra Norden er det
en Følelse, lad os være Venner!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free