Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 ARVINGEN
næsten som en mandlig Beskyttelse, hvilken General-
inden ogsaa ved sin Højde syntes at kunne afgive. Under
Generalindens Departement lod til at henligge Alt, der
kunde besørges ved Penge eller Determinerthed ; alt Andet,
hvad der kunde afgjøres ved Smil og godt Humor, gik
efter Baronessens altid ligelige Sind. Salon og Spisestue
vare fælles; til den ene Side boede Generalinden med
Kammerjomfru, til den anden Baronessen med Børnene,
Bonne og Tjenestefolk samt Komtesse Felicia. En al-
drende svensk Tjener, der lod til at være meget tro og
paalidelig, fungerede som Hushovmester.
Der var ingen Overgang, ingen begyndende og derpaa
stigende Forelskelse; jeg var strax og ganske i Paradis,
ja i Paradis: helt og fuldstændig betagen af en Lyksalig-
hed, der ikke lod mig kjende Verden igjen. Det var en
Kjærlighed, jeg strax kunde have talt lydelig om til alle
Mennesker, saa naturligt syntes det mig at maatte være
for Alle, at man ikke kom Hende nær uden at elske
hende, og saa absolut ren, hæderlig og hellig var selve
min Følelse. Jeg vidste, at hun tilhørte en Anden, jeg
vidste, at jeg ej alene ikke havde nogen Ret, men
at den blotte Tanke om at ville skaffe mig en Ret,
vilde være forkastelig; men jeg behøvede den heller
ikke, jeg vilde og attraaede intet Andet end, at det nær-
værende Øjeblik skulde blive evigt. Og saa naiv gjør en
saadan Kjærlighed det Gemyt, der endnu ikke har taget
egenlig Skade i Verden, at jeg troede, alle Folk vilde
kunne forstaa den, at jeg ganske aabent kunde erklære
mig for hendes Ridder, Tilbeder, Elsker, uden at for-
arge Nogen, end ikke hendes Ægtefælle. Alle, syntes mig,
maatte ved at se hende føle, hvad Slags Kjærlighed det
var, hun indgød; de skulde ikke tro mig, men over-
bevise sig ved Synet af hende. "Naar jeg desuagtet tav,
saa var det, dels fordi enhver skjøn Følelse, selv hos
dem, der mere end jeg ere vante til at tale, tillige er und-
selig, dels fordi jo den Eneste, der kunde give mig Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
