Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 203
at hans Gemalinde blev saadan beundret. Kan De gjøre
noget Lignende eller helst noget Større, skal jeg skrive
om Dem med."
»Jeg skal gjøre mit Bedste, Komtesse Felicia," sagde
jeg med et lille Buk.
»Gjør det. — Kommer De i Eftermiddag i Peterskirken?
Det skulde De. Der skal opføres en Koncert — aa, jeg
mener naturligvis en Messe — og der skal blæses paa de
berømte Sølvtrompeter, og Mustapha synger. Baronesse
Panin tager derhen — er jeg ikke god imod Dem, at jeg
lader Dem det vide og gjør Dem det til Pligt at komme
og være vor Kavaller?
I det Øjeblik, da Komtesse Felicia sagde, at jeg gjorde
Kur til hende, fløj en hurtig Rødme over hendes Ansigt
og Pande; men i næste Sekund var der intet Spor af Sinds-
bevægelse, og ej heller behøvede der at være nogen, efter-
som hun jo godt vidste Alt, og eftersom hun selv ikke
havde noget forskende Blik at frygte. Jeg tør vist og-
saa rose mig selv for, at jeg tappert skjulte de Følelser,
som Komtessen vakte, og ikke mindst den heftige Skin-
syge imod denne Rytteroberst Della Rocca og de tolv
unge Herrer.
Den Ulykke har jeg ikke havt, at jeg i noget Øjeblik
kunde tvivle om Hende. Jeg har ikke i min Tilbedelse
anvist hende Plads ovenfor Dødelige; men jeg har følt
— og Enhver med nogen Sands, som saa hende, vilde
føle det Samme — at hun ikke kunde forelske sig paa
en lille og flygtig Maade, og havde hun nogensinde elsket,
saa vilde hun ikke efter et Brud have bevaret et saa-
dant Blik, et saadant Jomfru-Blik — thi det havde hun.
Hvordan Forholdet var til hendes Ægtefælle, var et My-
sterium, som min Tanke nærmede sig saa lidt som mulig.
Men det, at Andre end hendes Mand havde beundret og
hyldet hende, gjorde mig nagende ondt, skjønt det sam-
tidig syntes mig saa naturligt, ja, medens Kjendsgjernin-
gen smertede mig, bidrog den om mulig til at stille hende
endnu højere end før og endnu dybere at lade mig paa-
skjønne den Hjertelighed, som hun skænkede mig.
Jeg havde knap sagt de sidste Ord til Komtesse Fe-
licia, før Generalinden kom med Fru v. Hånck. Gene-
14+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
