Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 ARVINGEN
jeg nok forklare, hvis jeg var i Humør dertil; men i
Skyggen af hende bliver jeg mismodig. — Imidlertid
fulgte vi med Æ, talte med hende om Sibyllerne i Sta
Maria in Pace, om Canova og Thorvaldsen, medens vi
gik forbi deres Værker, og Y slog sig forsaavidt tiltaals,
at han blot engang imellem ved at rykke i mig og gjøre
en eller anden Bemærkning om X’s Øjne fik mig til at
tale forkert. Men saa blev det med Et meget slemt.
Lieutenanten vilde staa lige ved Indgangen til Kapellet;
andre Lieutenanter med og uden Skæg indfandt sig, og
Y, der havide faaet Smag paa at lytte til X’s Stemme og
ikke længer kunde være ved Siden af hende, blev saa
balstyrig, at jeg fandt mig foranlediget til at sige ham:
Husk paa, Højstærede, at vi ere dannede Mennesker;
riv og slid ikke saadan i mig, men lad mig tale med
Damerne og gjøre mig saa behagelig som mulig; det vil
mishage Æ, hvis hun ser, at jeg ikke efterkommer Reg-
lerne. — Men ulykkeligvis gav Sergeanten Hornsignal til
X om at trække sig tilbage fra Vedetkæden og slutte sig
til Bataillonen i Anledning af, at en stor General nær-
mede sig til Inspektion, og medens Blodet steg Y til
Hovedet, begyndte Musiken og gjorde ham aldeles ureger-
lig. Tonerne tumlede med ham som Vind og Bølger med
et Skib uden Ror, og endelig klyngede han sig til mig
og sagde: Kan Du da ikke mærke, at jeg er aldeles til-
overs, aldeles uden Hjem og Tilhold her? Se Dig om,
se paa dem og se paa mig! Er jeg ikke imellem dem
som en Otaheitier, en Nyseelænder, en Nyfoundlænder?
Ingen af dem kan forstaa mig, og hvis de kunne, have
de dog deres Grunde, hvorfor de ikke ville. — Sniksnak,
Passiar, svarede jeg; det at være uforstaaet er en saa
gammel Geschichte, at man ikke taler om den i Sel-
skabet. — Ja, vel, svarede Y; men læg nu Haanden paa
Hjertet og svar mig: om ikke Hun hører med til Sel-
skabet, har en god Del af sin Tilfredshed og Lyksalighed
baseret paa, afhængig af Selskabet? — Jo, svarede jeg
truffen. — Vel, vedblev Y sørgmodig, hvad er saa den
konsekvente Slutning? Saa dyrebar hun end er mig for
Nutids og Fortids Skyld, ja netop fordi hun er mig saa
dyrebar — vilde det da ikke være bedre for os Alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
