Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 ARVINGEN
dede ham ligesom et andet Instinkt, til at han skulde vise
Misfornøjelse, var der dog en himmelvid Forskjel mellem
vort Gjensyn og den frejdige Ungdommelighed ved vort
første Møde. Jeg tror heller ikke, at Greven fandt stort
Behag i Gjensynet. Jeg er overbevist om, at havde han
mødt mig i trykkede Kaar, vilde han ikke blot paa en
smuk Maade have tilbudt mig Bistand, men baade under
fire Øjne og i Selskab have behandlet mig med største
Forekommenhed. Men den Omstændighed, at jeg stod
aldeles uafhængig, uden. at han ret begreb hvordan, at jeg
virkelig socialt var hans Lige, uden at han behøvede at
løfte mig op dertil, var upaatvivlelig en Dæmper paa hans
Venskab. Grevinden var uforandret. En Dame af høj
Stand, ja enhver virkelig Dame, kan indtage en Stilling
overfor en ung Mand, hvoraf det er umuligt at slutte,
hvad hun egenlig mener med den beskyttende Gunst,
hun viser ham. Hun kan være nedladende baade mod en
Prins og mod en Borgerlig, og den Borgerlige ved ikke,
om det er Nedladenhed eller Anerkjendelse. Jeg havde
aldrig i denne Henseende været paa det Rene med Hensyn
til Grevinden og var det heller ikke nu. Men noget Sær-
eget, en Mangel paa Et eller Andet, var der i Forholdet
mellem de tre Mennesker og mig, især for dem, der enten
som Komtesse Felicia tilforn havde set os sammen eller
som Astrid havde faaet den Forestilling, at jeg stod
paa intim Fod med dem.
Paa en af de Udflugter tilfods eller tilhest, hvor jeg
undertiden kunde faa Lejlighed til at være et Par Mi-
nutter alene ved: hendes Side, spurgte hun mig, i hvilket
Forhold jeg egenlig havde staaet til Grevens.
Jeg fortalte hende det nøjagtig og forklarede hende
Anledningen deraf, at der paa et vist Punkt havde været
noget Forstyrrende i mit Liv, og da hun tilfældigvis kom
til at spørge om Tidspunktet, da dette havde ført mig til
Grevens, kunde jeg jo ikke sige, at det var hendes For-
lovelsestid; men hun kunde vel ikke undlade at blive
opmærksom paa, at begge Aarstal faldt sammen. Hun
førte Samtalen fra denne Gjenstand. Et eller Andet, som
vi havde set sammen i Rom, kom paa Bane, og fra et
af Musæerne sprang Tanken, som den saa ofte gjorde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
