Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 ARVINGEN
Jeg ved ikke, om jeg rejste med Haab — thi hvad
Skikkelse kunde ’Haabet tage? — men jeg var frejdig
og glad, fordi jeg kom i Virksomhed, fordi nu hvert
Minut vilde bringe mig nærmere til Hende, og fordi det
uvilkaarlig syntes mig, at den Side af Sagen, hvor jeg stod,
vendte mod ’Lyset. Men dette var rigtignok kun Til-
fældet, saalænge ’jeg betragtede den ubestemt; saasnart
jeg begyndte at tænke paa Enkelthederne, stillede de sig
meget vanskelig.
Jeg kunde ikke i dette Anliggende henvende mig til mine
Venner i Wien; ’jeg kunde ikke betro mig til Nogensom-
helst; men hvad kunde jeg ene vente at udrette? At være
hende nær, uden at Nogen vidste det, og — om det skulde
være nødvendigt — ogsaa uden at hun selv vidste det,
at skaffe mig al den Underretning om Forholdene, som
var mig muligt, og hvis hun kom i en saadan Situa-
tion, hvor en Kvinde behøver en paalidelig Mands Haand
eller Hoved, saa — ja, saa handle.
Men allerede ved det første Skridt, ved at søge Under-
retning om, hvor hun boede, mødte den Vanskelighed,
at jeg ikke kunde løbe om i Wien og spørge efter hende.
En Anden kunde jeg ikke sende, følgelig var der ikke
Andet for end at skjule, hvem jeg var, dølge mig paa
en eller ’anden Maade.
Samme Aften som jeg kom til Wien, kjøbte jeg mig et
Tjener-Liberi og gik til en Frisør, hvor jeg fik en rød
Paryk og lod mit Skæg farve rødt. Frisøren fandt, at det
var en Farve, som Folk ellers helst vilde af med, men
føjede sig efter min Smag.
Hun var ikke i noget af de større Hoteller, og endelig
erfarede jeg, at der i Hotel Muntsch, et Øjeblik før jeg
kom der ’anden Gang, var pr. Telegraf bestilt en Suite
Værelser ’for ’hende, og at hun vilde ankomme med Selskab
og Følge ’om Aftenen Kl. 10. Hvergang man i de forskjel-
lige Hoteller havde spurgt mig, fra hvilket Herskab Fore-
spørgselen skete, ’havde jeg givet et forskjelligt, opdigtet,
italiensk Navn og tænkt paa den Maade at handle meget
klogt. Under idisse Efterspørgsler, hvorved jeg fik Lejlig-
hed til at se Tavlen med Rejsendes Navne, opdagede
jeg, at (Greven og hans Søn boede i et stort Hotel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
