Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ARVINGEN
Jeg kunde ikke svare Andet end, at det var en Hjerte-
sag og Livssag, der havde bragt mig i denne falske Stil-
ling.
»I det 19de Aarhundrede, en plein dixneuviéme siécle!"
raabte Hr. v. Hradziwick.
»Hvorfor ikke? Det er dog det yngste Aarhundrede,"
svarede jeg med Forsøg paa at skjemte ligesom han.
»Ja, men man er attenhundrede Aar gammel ved sin
Fødsel. Naa, men saa vil De vel nødig blive her?”
Det kunde jeg ikke nægte.
»Ja,” vedblev han, ,,De skal komme fri; men jeg havde
stor Lyst til at sætte Dem under Politiets Tilsyn og
forlange, at De skulde melde Dem hos mig hver Dag —
hjemme hos mig selv og ved Middagstid. Spise vi sam-
men hos de Potter, saa gjælder det for en Melding."
Jeg bad ham fritage mig og tillige bevise mig den
Velvilje, enten ikke at omtale mig til de Potter og hans
Kompagnon eller at undskylde mig, saalænge denne Sag
stod paa.
»Vel, jeg giver Dem Ret. En Kjærlighedens Soldat
tør ikke sove — er det ikke Ovid, der siger det? Gjør
da, som De vil. Men endnu Et, tag imod et godt Raad:
Indlad Dem ikke i Klammeri, hvis De har Rivaler. De
har faaet Foden indenfor hos Politiet, benyt Dem der-
af; kom til mig, hvis det kniber; De ved ikke, hvad
Politiet alt kan gjøre. Og husk paa, jeg har engang for
alle tilbudt Dem mit Venskab. Det kan ogsaa gjøre
Noget.”
Saasnart jeg var gaaet fra ham, stødte jeg paa en
ny Vanskelighed. Da jeg nærmede mig Hotel Muntsch,
stod Portneren i Porten og sagde til mig: ,,Den Baro-
nesse, Du spurgte om igaar, er kommen.” Nu skulde
jeg altsaa enten udrette et Ærinde eller ogsaa blive fra
Hotellet. Hvad der var hændt mig, gav mig en Ide,
og jeg svarede: ,,Ja, nu er det ligegyldigt; mit Herskab
blev arresteret iaftes.”" — ,,Hvorfor?’ spurgte Portneren
i lav Tone og traadte nærmere. — ,,Italiener," svarede
jeg og trak paa Skuldrene. Portneren fløjtede til Tegn paa,
at han forstod. Jeg vedblev: ,,Min Herre vilde tage her
ind. Jeg har nu ikke Andet at bestille end vente ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
