Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 ARVINGEN
Men i Østerrig er der endnu Respekt for- Uniformen,
og Ingen bød sig til at røre mig.
»Hent Politiet!" skreg han da:
»Ja, naadige Herre, her er Politistation i Huset," sagde
Værten og skyndte sig bort.
Et Øjeblik efter viste sig to Gensdarmer i Døren.
,»Arrester det Individ!’ raabte jeg.
»Den uforskammede Karl! Det er ham, der skal arre-
steres!f" raabte Baronen.
Jeg fremviste Arrestordren og pegede paa Tegnet:
Øjeblikkelig trak Gensdarmerne deres Sabler og lagde
Haanden paa ham.
Naturligvis kom han næsten ud af sig selv af Forbav-
selse og Vrede og protesterede, hvorpaa Gensdarmerne
truede med at kneble ham. Saa skældte han mig bru-
talt ud paa Svensk, hvilket Gensdarmerne ikke forstode
og jeg ikke brød mig om.
»Er der videre Ordre?’ spurgte Gensdarmerne, ,, for
vi maa strax marschere af med ham.”
»Nej, ingen, uden selvfølgelig den, at han ikke maa
tale med Nogen undervejs og hverken skrive eller tele-
grafere. Og," tilføjede jeg, da jeg troede at kjende lidt
til østerrigske Embedsmænd og gjerne vilde, at det skulde
vare saa længe som mulig, inden han kom til Wien,
»I faa hver fem Gylden daglig Diæter; lad mig skrive
paa Ordren, at jeg har betalt Eder tre Dage forud.”
I sidste Øjeblik, lod det til, kom han til fuld Bevidst-
hed om, hvor alvorligt det Hele var ment; thi nu for-
langte han at faa Børnene med. Gensdarmerne saa paa
Årrestordren. Jeg sagde, at Børnene vare ikke hans, men
stjaalne; jeg skulde nok tage mig af dem; Ordren lød
paa hans Arrest og ikkun den. Det var Gensdarmerne
indlysende nok. Han skreg som en Rasende, at det var
hans Børn — hvad jo rigtignok juridisk var sandt —
hvorpaa de toge ham hver under sin Arm og førte
ham afsted.
Saasnart de vare borte med ham, gik jeg ind til Bør-
nene. De skreg højt af Glæde og spurgte, om jeg vilde
føre dem til deres Moder. Visselig, der var Ingen i
Verden, som hellere vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
