Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 ARVINGEN
fra Hende. Hun er inde i Vognen; Bjergene staa tavse,
spejdende, nysgjerrige efter at se hende. Hun stiger ud,
hendes lille Fod berører Jorden, hendes friske Kind
lyser under Hatten, hendes Øjes varme, smilende Straale
møder mit — og den hele Alpeegn lyser deraf og synes at
løfte sig for at bære Hjemmets Guldranke trins klarede
højt mod den blaa Himmel.
Saadan stege vi over Mont Cenis. Jeg var bleven over-
stemt, da jeg foreslog, at vi skulde fra Marseille gaa med
Dampskib til Neapel eller Malta og derfra til Lilleasiens
Kyst og Libanon. Damerne vilde undgaa det Stykke Søvej
— mellem Marseille og Genua — og hellere paa et fransk
Dampskib sejle langs Italiens Kyst. Saa gjorde vi det,
og var der vel Grund til Klage? Vare Dagene, Aftenerne
og Morgenerne paa det blaa Hav med de lune Vinde og
med Italiens skjønne Bjerge tilvenstre ikke lyksalige nok?
Var det ikke som en Lystfart i Elysium? At kunne gaa
bort fra hende og vide at kunne træffe hende igjen om
et Øjeblik! At sove ind med Visheden om at kunne
gjense hende, høre hendes Stemme om Morgeneu! Var
det ikke en saadan Tilværelse, at Hjertet i Øjeblikke
blev bange for den Salighed, det følte, og troede at gribe
ind i Vorherres eget Himmerig?
Saadan kom vi til Neapel. Jeg havde haabet, at vi i
Havnen skulde finde et Dampskib beredt til at afgaa;
jeg længtes instinktmæssig efter at komme bort fra Ev-
ropa. Men der var intet Skib, og vi maatte gaa iland for
at vente et Par Dage:
Det var den anden Dags Formiddag, da vi samlede
vilde gaa ned ad Trappen for at kjøre til Camaldoli,
da pludselig en skarp, vred Stemme raabte paa Ita-
liensk: ,,Det er mine Børn!" og i næste Nu saa jeg, at
vi havde Baron Panin, Generalinden, Fru v. Hånck og
en Mængde Folk for os. Baronen havde grebet efter Bør-
nene, og jeg havde uvilkaarlig kastet mig imellem. Vi
trak os hastig tilbage for Flokken, der trængte ind paa
os, og kom ind i Hotellets store Spisesal, hvor en Mængde
Familier, mest Engelske, holdt deres Frokost ved ad-
skilte, mindre Borde.
»Det er mine Børn! De ere stjaalne fra mig!" raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
