Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I stor Sorg som i stor Glæde staar et Menneske uden-
for Menneskeheden. Ingen kan forstaa os. Vor Glæde
gjør næsten ondt paa Andre; deres bedste Forsøg paa
Deltagelse i vor Sorg gjør os ondt.
Jeg gik til Ørkenen, som var nær hos, og imellem Åra-
beres Telte fandt jeg momentan Lindring. Den Virkelig-
hed, hvortil Hun havde hørt, svandt mig af Syne; Aar-
hundreder lagde sig som et Slør mellem Sorgen og mig.
Lyset og Mørket, Luftens Finhed, Stjernernes Mængde
og stærke Glans over Udstrækningens Uendelighed lod
Sindet føle og forstaa, at Religionerne ere komne fra
Ørkenen, at Aabenbaringen har valgt at nedstige her, eller
at Menneskesjælen her har løftet sig til at hente den
ned. Min Sjæl kunde ikke løfte sig op paa Himmel-
stigen, men saa den.
Jeg vilde bygge og bo der — hvad havde jeg med
Verden at skaffe?
Da hændte det en Eftermiddag henad Solnedgang, at
jeg var gaaet fra Kilden og den grønne Plet, hvor Tel-
tene stode, og langt ud paa den sandede Slette. Men
Jordbunden saa ikke ud som Sand; den var lyseblaa
med et svagt rødt Skjær som en Amethyst eller Opal,
og Luften over den var som en blaalig, gjennemsigtig
Sø, der i sine øvre Lag blev lilla, violet, purpurrød og
gylden, stærkest og mest flammende mod Vest, hvor
Solskivens Rand berørte Jorden.
Jeg kom til at vende mig mod Øst og saa min Skygge
falde, ikke som paa en evropæisk Slette ved Solnedgang
ikkun lang, men uendelig; der var ingen Grænse for den;
dens sorte Stribe syntes at naa til de Forsvundnes Land,
som et Baand, der knyttede mig til det, eller som en
Bro, hvorover jeg kunde vandre til dem.
En anden Skygge dukkede pludselig op i den og nær-
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>