Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 BREVE FRA KOLERATIDEN
»:
Fra Frants Holm til Mathiesen.
Min kjære Mathiesen!
Jeg burde skrive dette med rødt Blæk; thi det skal
mane Dem til i det Mindste at lade høre fra Dem. Hvorfor
kom De ikke til Middag? Fik De ikke igaar mit Brev?
Kom De for silde til Jernbanen? Anser De ikke Sorø
Egnen for sund nok? Eller af hvad Grund? De kan nok
vide, at jeg ikke paa nogen Maade vil anerkjende nogen
Sygdoms- eller Døds-Undskyldning. De maa ikke fejle
det ringeste, og De kan ikke; thi i det sidste Brev, jeg
fik fra Dem i Munchen, skrev De selv, at Deres Mave er
bedre end Deres Hoved, og hvilket Hoved! De hører des-
uden til de privilegerede Klasser, der betale deres Tribut
til Kolera ligesom deres Værnepligt, nemiig ved Stillings-
mænd. Min Ven Mathiesen, De har nu i saa mange Aar
været fornuftig og besindig; gjør mig nu ikke den Sorg
paa Deres gamle Dage at begaa et coup-de-téte, end sige
et coup-d’estomac. Fejl ikke Noget, hører De! Skriv sna-
rest mulig, hører De! Eller kom helst selv. Hvad der
end binder Dem til Kjøbenhavn, saa vil det dog for-
haabenlig tillade Dem at udvandre for en Dags Tid. De
maa komme, ellers nøder De mig til at komme til Dem, og
det er dog ubilligt; thi kommer jeg Dem imøde fra Mun-
chen til Sorø, kan De da sagtens rejse Resten af Vejen
for at falde i mine Arme.
Kan det friste Dem, at ogsaa Fætter Ernst er kommen
hertil? Han rejser omkring paa det Offenliges Vegne
for at undersøge Kirker eller Bibliotheker eller maaske
begge, og han har som Følge af dette vigtige Hverv en
vis Ro og Anstand og udhviler sig gjerne efter de an-
strengende Forretninger i Samtale med Damer. Jeg kan
i Grunden godt lide ham. Der er dog noget Ungt ved ham,
noget sært Rart i hans Øjne, og hvergang han kommer,
synes mig, at vi egenlig skulde være Venner. Men det
gaar dermed ligesom med en Restauration, jeg saa i
Munchen: udenfor, paa Skiltet, var malet en fristende
Skinke; men Restaurationen var flyttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
