Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 BREVE FRA KOLERATIDEN
bliver 31 Aar og Fuldmægtig i Kultusministeriet og be-
rejser Landet for at anstille en vigtig Undersøgelse —
hvad enten jeg er Musens ægte Søn eller ej, saa har jeg
det urolige Hjerte, hun giver sine Børn, og det fører ikke
til Noget, at man vil fornægte hende som Moder. Man
kan ophøre med at skrive Digte; man kan ikke ophøre
med at søge den Livsessens og det Livsgrundlag, hvor-
fra disse udspringe. Selv hvor Dødsvinden gaar, kan
Sindet, skæbnesvangert drevet, ikke lade være at søge
efter Livsblomsten, og dette føjer Feber til Uroen. Jo
mere den stiger, desto mere antage Tingene et andet Ud-
seende, jeg ser igjennem Overfladen, eller jeg aner, hvad
der er under Overfladen. Det synes mig endog, at jeg
kan skimte Bevægelserne af den Haand, der styrer vor
Skæbne. Det kan ikke være tilfældigt, at et Pennestrøg
i Ministeriet efter nogle Maaneders Forløb sender mig
tilbage hertil og anviser mig Opholdssted i denne friske,
smilende Egn, netop som Kjøbenhavn hærges af Koleraen.
Jeg vilde heri se en bestemt Gunstbevisning mod min
hvis jeg ikke havde Grunde til at antage det for noget
Dybere. Dog, Hensigten med dette Brev er nærmest at
lade Dig vide, at jeg er kommen hertil. Du kan nok vide,
med hvilken Utaalmodighed jeg venter Brev, uagtet Du bor
paa en Egn, som ifølge Bladene skal være antikolerask.
Min Fætter er kommen hertil fra Munchen. Da han
hørte om Koleraen, rejste han hjem; men imidlertid
var hans Familie flygtet hertil, og nu bo de i et kjønt lille
Sted udenfor Byen. Hvis han vilde eller kunde samle
den Aandslivlighed, han daglig sprutter bort, til et eneste
Maleri, vilde han blive en udmærket Maler. Men han er,
rent ud sagt, en højst middelmaadig Kunstner. Hans
Ulykke er, at han er formuende; var han ikke det, saa
samlede og koncentrerede han nok sine Kræfter —
skjønt, hvad jeg kalder hans Ulykke, mærker han jo
slet ikke selv; han synes netop at være personlig lykkelig,
tilfreds, glad. Og det er det, jeg ikke kan tilgive et Men-
neske, især en Slægtning, at han. saaledes er lykkelig
uden at kæmpe, at han ikke er bekymret for at bruge
sit Pund og vinde sin egen Sjæl. Men, ,,solche Kåuze muss
es auch geben"1),
1) Der maa ogsaa gives den Slags underlige Fyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
