Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 287
kjender den for. Vi have, ja vi ere undergivne en sjette
Sans, som giver Tingene deres Betydning ifølge souveraint
Behag eller ifølge Forhold og Omstændigheder. Dog, læs
nu først Brevet eller Digtet.
Dit Navn klang for mit Øre mangen Gang,
Naar jeg som Barn om hine Aander hørte,
Hvis Snille Verden frem af Fugen tvang,
Og nærmere til Livets Maal os førte.
Jeg voxte til, men spurgte ej om Dig;
Thi ak! den klare Stjerne var fordunklet,
Os Du var sjunken, "bleven Andre lig "=
Ej ægte Stenen var, om end den funkled.
Saa lød Din Dom af dem, jeg stolte paa;
Jeg var saa ung og troede, hvad de sagde;
I Glæde Aarene saa let hengaa,
Først Sorg mig til min Barndoms Heros bragte.
Ifjor, da Egen folded ud sit Blad,
Jeg følte Vaaren dobbelt i mit Hjerte,
Jeg følte, man kan være mer end glad,
For kort derpaa at føle mer end Smerte.
Før Høst en Gravhøj hvælvede sig om
Det, som mig kjærest var i Verden blevet;
Men gjennem Døden Jesus til mig kom,
Og ved hans Naade Troen blev mig givet.
Da atter om mig bruste Verdens Hav,
Da atter om mig bølged Livets Strømme,
En gammel Ven mig Dine Digte gav,
Mit Øje fulgte Ordet som i Drømme.
En eller anden Sandhed vækked mig,
En eller anden Skjønhed Hjertet rørte,
Nu jeg forstod og villig fulgte Dig,
Og ind i høje Sale Du mig førte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
